MANGLENDE RETSOPGØR EFTER BORGERKRIG

Hospitaler blev bombet, og krigsfanger blev henrettet. Civile mænd, kvinder og børn fik amputeret lemmer uden bedøvelse, fordi Sri Lankas regering begrænsede nødhjælpen. Men noget retsopgør er der ikke udsigt til

Af MIKKEL W. KAAGAARD 

Global Medical Aid (GMA) har siden starten af 2010 doneret medicin og hospitaludstyrer til Sri Lanka. Donationer har været begrænset til kun at omfatte nogle få regioner på Sri Lanka grundet manglende lokal samarbejdspartner, der var i stand til at yde den nødvendige support for at fordele større mængder af medicin og udstyrer til alle de krigsramte områder.

I slutningen af 2010 etablerede GMA et samarbejde med den østlige provins, herunder Chief Minster Sivanesathutai Chandrakanthan, hvor GMA donerede medicin til en værdi af 3,2 millioner kroner.

I december 2010 inviterede GMA ministeren til Danmark for at diskutere og udvide samarbejdet til at omfatte alle dele af landet.

I den forbindelse ønskede GMA at invitere flere tamilere i Danmark til at involvere sig i projektet. Ideen var, at en større del af det tamilske samfund i Danmark kunne få indsigt og indflydelse i, hvor og hvorledes medicin bliver leveret på Sri Lanka.

GMA havde i gennem længere tid haft korrespondance med Remmon Washington, talsmanden for Dansk Tamilsk Forum, om muligheden for at donere medicin til hospitaler i den nordlige del af Sri Lanka, eks. Jaffna, Mannar, osv.

Det var derfor naturligt for Advokat Hans Frederik Dydensborg, stifter af GMA, at involvere Remmon Washington i planerne for ministerens besøg. Remmon Washington fik indsigt i ministerens rejseplaner samt hans planlagte møder i Danmark, heriblandt et planlagt offentligt møde med herboende tamilere, hvor man kunne komme til at tale med ministeren om forholdene på Sri Lanka.

Remmon Washington fik endvidere tilbudt muligheden for at være medarrangører af det pågældende møde, hvilket han accepterede.

Det blev endvidere aftalt, at GMA, ministeren og Remmon Washington ved samme lejlighed kunne diskutere distribution af medicin samt et fremtidigt samarbejde, der skulle sikre den nordlige del medicin fra GMA.

Dagen før ministerens ankomst valgte Remmon Washington eller rettere Dansk Tamilsk Forum dog at politianmelde ministeren samtidig med, at de påbegyndte en propagandakrig mod ministerens besøg. De valgte at udsende pressemeddelelser samt at kontakte diverse danske medier om ministerens besøg med falske oplysninger om ministeren samt formålet med ministerens besøg. Blandt andet oprettede Remmon Washington en såkaldt hade-gruppe på facebook “Menneskerettighedsforbryderen “Pillayan” ud af DK eller fængslet!!”.

Disse narrestreger fra Dansk Tamilsk Forum samt kovendingen fra Remmon Washington betød, at det planlagte offentlige møde blev aflyst, og det tamilske samfund i Danmark gik derfor desværre glip af muligheden for at få et nært indblik i forholdene på Sri Lanka samt at få indsigt og indflydelse i, hvor og hvorledes medicin og hospitalsudstyr fra GMA bliver doneret på Sri Lanka.

Der blev dog heldigvis udformet en aftale, og ministeren vil i den kommende måned invitere GMA til Sri Lanka, hvor der vil blive skrevet en samarbejdsaftale med sundhedsministeriet om levering af medicin. Denne aftale vil bane vejen for, at GMA frit kan donere medicin til alle dele af landet uden de større besvær.

Selvom oplevelsen med Dansk Tamilsk Forum og især Remmon Washington har forbavset Hans Frederik Dydensborg, ønsker GMA dog fortsat at række hånden ud til det tamilske samfund i Danmark, således heriboende tamilere kan få indflydelse på det projekter, som GMA planlægger at udføre på Sri Lanka.

/mathi

Pind vil snakke pressefrihed i u-landene med danske journalister

Udviklingsminister Søren Pind (V) vil styrke Danmarks støtte til frie medier og inviterer pressen til en diskussion af frie mediers betydning for demokrati og udvikling, skriver udenrigsministeriet i en presse-melding mandag.

Mødet finder sted onsdag – se mere i u-landsnyts kalender under dato 30.06.10

Søren Pind:

- En fri, fræk og faglig dygtig presse er helt afgørende for demokratisk udvikling. Når medierne er under pres fra f.eks. udemokratiske kræfter, skal vi svare igen med at støtte den frie presse. Derfor vil jeg prioritere dette i dansk bistand.

Styrkelse af frie medier er en vigtig brik i udviklingsministerens frihedsdagsorden og et betydningsfuldt led i den danske indsats for at bidrage til at fremme demokratiske samfund, hvor alle har frihed til at deltage og ytre sig på lige vilkår.

Mødet vil være en anledning til at drøfte udviklingsministerens “visioner for støtte til frie medier i forlængelse af hans nye udviklingspolitiske strategi”, hedder det.

Som led i den danske indsats til støtte for frie medier i Sri Lanka har udviklingsministeren inviteret 21 ledende journalister og redaktører fra Sri Lanka på 3 ugers uddannelse i Danmark. Journalisterne fra Sri Lanka er også inviteret til at deltage i mødet.

Sri Lanka er et dramatisk eksempel på de enorme udfordringer medierne står over for i mange udviklingslande. Sri Lanka rangerer hvad angår pressefrihed lavest af alle lande med formelt demokratisk styreform som nr. 162 ud af 175 lande på den seneste opgørelse fra organisationen Journalister uden grænser.

Mord og bortførelser af mediefolk har været udbredt under den netop afsluttede borgerkrig og der udøves fortsat en omfattende intimidering af oppositionen og kritiske journalister.

Udsendelse fra P1 om uddannelse af journalister i Sri Lanka

Journalister uddannes i Sri Lanka, Orientering 10/3 2009, (Medvirkende: Henrik Grunnet, journalist, Danida):

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/03/10/223658.htm

Krig er modbydeligt og bør ikke glorificeres.

Godt med debat

Kære Bas Kanthavanam og Edyson Rajanayagam. Først og fremmest vil jeg sige, at det gælder mig, at I har taget handsken op og vil deltage i en debat om de tragiske begivenheder sidste år. Det primære formål med min artikel var at medvirke til at denne debat kommer i gang. Tilsyneladende har der ikke været andre end menneskerettighedsorganisationer som interesserede sig for hvad der rent faktisk forgik under afslutningen på borgerkrigen. Både singalesiske nationalister (herunder Sri Lankas regering) og tamilske nationalister (herunder størstedelen af den tamilske diaspora) har haft travlt med at skabe sort-hvide myter som passede ind i deres i forvejen sort-hvide syn på konflikten. Det er ikke hensigtsmæssigt for hverken befolkningen i Sri Lanka eller den tamilske diaspora, da det forhindrer realistiske vurderinger af både fortid, nutid og fremtid, og da det modvirker den nødvendige forsoning mellem Sri Lankas etniske grupper. Da tamilerne er den svageste part i konflikten vil de blive hårdest ramt af konsekvenserne heraf. Som eksempelvis Ramanan B. har beskrevet kunne en mere åben demokratisk debat i det tamilske eksilmiljø have forhindret den sidste runde af borgerkrigen og tabet af mange tusind menneskeliv.

Jeg har intet imod en kontant meningsudveksling med både klare og provokerende pointer. Men jeg håber vi kan holde debatten på sporet. Altså mere fokus på bolden end manden. Og flere pointer og argumenter end betegnelser for hvem man diskuterer med er.

Gidseltageres ansvar

Bas Kanthavanam: Nej et simpelt kort eksempel kan aldrig beskrive alle forhold vedrørende en kompleks politisk og militær situation. Det er ganske rigtigt ikke normalt at befrierne under en befrielsesaktion bevidst skyder på gidslerne. Til gengæld er der masser af eksempler på at gidseltagerne skyder på gidslerne som LTTE gjorde sidste år. Eksemplet skulle klargøre det for mig helt indlysende forhold, at det ikke altid kun er de der affyrer de dræbende skud, som har ansvaret for den skade som følger heraf. Når man tager gidsler udsætter man gidslet for fare og har et medansvar for gidslets skæbne. Når man bruger flygtninge som skjold har man et medansvar for deres skæbne. At befrierne bruger grove metoder og er mere optaget af at nedkæmpe gidseltagerne end af at befri gidslerne fritager ikke gidseltagerne for ansvar. Det var formålet med mit eksempel. LTTEs ansvar bliver kun større af, at de hverken var i stand til at give gidslerne tilstrækkelig lægehjælp eller mad, og af at de stjal børn og unge fra gidslerne og ofrede dem i en nyttesløs kamp for at redde LTTEs ledere.

Indrøm begge parters ansvar

Bas Kanthavanam: Du skriver: ”For så længe den singhalesiske regering ikke kommer med nødvendige indrømmelse vedr. hændelserne sidste maj, ville forholdet mellem tamiler og singhalesere forblive koldt”. Hertil kunne man tilføje, at så længe de organisationer og personer som repræsenterer den tamilske diaspora samt nogle af de organisationer og partier som repræsenterer Sri Lankas tamiler benægter LTTEs store ansvar for grove menneskerettighedskrænkelser mod både muslimer, singalesere og tamiler i Sri Lanka vil forholdet mellem tamiler og singalesere forblive koldt. Det samme gælder forholdet mellem tamiler og muslimer, mellem Sri Lankas regering og den tamilske diaspora samt mellem tamiler der støtter/støttede LTTE og tamiler som er/var imod.

Er LTTE terrorister?

Bas Kanthavanam og Edyson Rajanayagam: Jeg forstår ikke at I har så svært ved at betegne LTTE som en terrororganisation. Edyson skriver: ”Den dikotomiske opdeling af de “onde” terrorister og de gode terrorbekæmpere, finder jeg dybt problematisk.”. Det gør jeg også, og mit første svar hertil er, at selv om LTTE er en terrororganisation så betyder det ikke at Sri Lankas regering er ”de gode terrorbekæmpere”. Den ene kan ikke undskylde egne forbrydelser med hvad den anden har gjort, og den enes forbrydelser bliver ikke mindre af, at den anden måske har ansvaret for større forbrydelser. Overgreb mod civile kan aldrig undskyldes. Hverken af stater eller organisationer. Og hverken juridisk eller moralsk.

Edyson skriver”spørgsmålet om LTTE er terrorister eller ej, leder igen til en debat, om hvorvidt de er frihedskæmpere eller terrorister”

Bas skriver: ”Jeg mener desuden, at begrebet ‘terrorisme’ er stærkt problematisk, og man bør håndtere begrebet kritisk.” og ” ”Terrorisme er et dysfunktionelt og broget begreb, og den bliver appliceret i politiske øjemed.”

Terrorisme er ganske rigtigt ikke et entydigt begreb som der er fuldstændig enighed om hvordan man definerer. Det samme kan man sige om ”krigsforbrydelser”, ”civile”, ”nationalistiske tilbøjeligheder” eller ”tamiler”. Betegnelser som I gerne bruger. Brugen af begrebet terrorisme afhænger ganske rigtigt ofte af en politisk dagsorden. Men det samme gør afvisningen og problematiseringen af begrebet terrorisme som I her gør jer til talsmænd for. I stedet for at forholde sig til det indholdsmæssige kan de der vil forsvare terrororganisationer altid forsøge at modgå beskyldningerne ved at pointere den politisk ladede brug af begrebet.

Bas skriver også: ”fordi LTTE, efter din vurdering, har udført terroraktioner” Det er ikke bare efter min vurdering, at LTTE er en terrororganisation. LTTE er en forbudt terrororganisation i blandt andet Indien, EU, USA og Canada. Ledelsen af LTTE var eftersøgt internationalt for blandt andet terror. Men det er ikke min primære motivation for at kalde LTTE for en terrororganisation. Jeg har skrevet speciale om selvmordsterrorisme. I den forbindelse har jeg vel læst 30-50 definitioner på terrorisme. Herudover har jeg læst flere artikler om netop det at definere terrorisme. Når jeg nævner det, er det fordi jeg ikke har set en eneste definition på terrorisme som ikke klart inkluderer LTTE og en lang række af de aktioner som LTTE står bag. Det er derfor jeg forgæves har forsøgt at få jer til at nævne blot én definition som ikke ville inkludere LTTE. På et sagligt og fagligt plan er der altså tilsyneladende ingen grund til at benægte at LTTE er en terrororganisation.

Ifølge mange definitioner vil Sri Lankas regering og hær også have gjort sig skyldige i terrorisme. På dette punkt er der dog uklarhed. En uklarhed som har forbindelse til politiske dagsordener. Nogen stater, organisationer og forskere ønsker ikke at stater og statslige organer skal kunne falde ind under definitionerne.

Eksiltamilernes ansvar

Edyson skriver ”Min egen vurdering, er at det som samlede tamilerne sidste år, først og fremmest, var bekymret for tamilerne liv, både de civile og de tamilske tigres. En almindelig ltte-demonstration, har jo aldrig tiltrukket så mange tamilere, som man gjorde i sidste maj, og der var altså især en masse unge med, som ikke ligefrem kan beskyldes for at være tilhænger af tigrene.”. Nej, det ville en almindelige LTTE-demonstration ikke. Derfor var det også så interessant for LTTE at omdanne disse demonstrationer til støttedemonstrationer for LTTE. Jeg betvivler ikke at næsten alle deltagerne primært var drevet af bekymring for de civile. Men det forhindrer ikke at man bliver manipuleret og misbrugt. Jeg mener ikke at man som fx dansker med tamilsk baggrund pr. definition har et medansvar for hvad hverken LTTE eller diverse dækorganisationer i diasporaen mener og gør. Men man skal være klar over at disse organisationer hævder at tale på ens vegne. Og når man støtter disse organisationer eller deltager i deres demonstrationer, afstemninger og øvrige arrangementer påtager man sig et sådant medansvar. Derfor har jeg også haft så svært ved at forstå at stort set ingen i det dansk-tamilske miljø har haft behov for at påpege og sige fra over for de grove forbrydelser mod den tamilske civilbefolkning. Forbrydelser som er veldokumenterede og som jeg kort har redegjort for her på siden.

Det glæder mig at de som har deltaget i debatten tilsyneladende er enige om at der er brug for et retsopgør som stiller begge parter til regnskab for de forbrydelser de har begået i Sri Lanka.

Til slut vil jeg bringe et citat, fra den rapport om afslutningen på borgerkrigen som den tamilsk-srilankanske menneskerettighedsorganisation University Teachers for Human Rights (Jaffna) udsendte i december:

“The callousness of Sri Lanka’s powerful towards their own people has been clearly shown in the persistent undermining of state institutions, the deterioration of which has been met with major armed resistance again and again. Today politicians continue to use this war, this monumental tragedy,  for political capital in their narrow power game in the South, while the removed and insensitive Tamil Diaspora tries to further polarise people in their home country with their meaningless rhetoric and slogans of Transnational government.

There is only one way forward. An initiative to forge a broad multi-ethnic and multi-religious movement that challenges these narrow ethnic and religious agendas and Sri Lanka’s climate of impunity; that demands accountability for the grave and systematic violation of human rights that has for so long prevented Sri Lanka from progressing. This should be the priority for all those who desire to fight for social justice and human rights.”

Det er efter min mening af yderst vigtighed nu på baggrund af ovenstående, at tamilerne på Sri Lanka, som har støttet LTTE og  deres artsfæller i udlandet nu prøver, at undgå en irrationel konfronterende politik og vedtage en pragmatisk tilgang til den nuværende situation. Hvis den tamilske diaspora med GTF og TGTE i spidsen presser en hård linje igennem for de tamilske beslutningstagere for hvem adgang til de udenlandske midler har altid virket kærkommen, vil det kun føre til yderligere decimering af den almene tamilske folk med katastrofale følger. GTF med base i Norge og TGTE i USA strides om styringen, men de vil praktisk gå efter de samme mål, som LTTE for hovedparten af Sri Lankanerne. Organisationerne består stadig af den selvsamme gamle LTTE garde og de har ikke selvransaget sig ovenpå den skæbnesvanger maj måned for et år siden. De har derimod omgrupperet sig som LTTE´s aftager på den politiske scene og gør sig dermed skyldig i den samme anklage som nævnt af de uafhængige kilder i førnævnte og det er selvom TGTE har afholdt en pseudo-demokratisk valg for at vinde vestlig gunst og forståelse. De afholdte valgrunder rundt omkring en række lande var også især møntet på den unge generation af tamiler, som er født i vestlige demokratier og som skulle finde et indre legitimitet for videreførelsen af den blodige kongstanke nemlig Tamil Eelam. Første ”valgrunde” blev afholdt på baggrund af en fejlslagen ensidig gammel resolution uden politisk tyngde fra 1970érne og dernæst handlede valget om, at få en række repræsentanter fra en række lande og heriblandt også fra Danmark ind i den internationale TGTE organisation. Dansk Tamilsk Forum (DTF) og dens søster foreninger; Dansk Sammenslutning af Tamilske Foreninger, TRO-Danmark (dømt for terrorvirksomhed i Danmark i form af økonomisk støtte til LTTE), Thisaigal Tamilsk Ungdomsforening og danske repræsentanter for Global Tamil Forum (GTF)  er repræsenteret af de samme personer, som støttede LTTE´s grusomme virke uden forbehold og kritik. Ingen af disse kandidater har taget afstand fra LTTE´s medvirken til nedslagtningen af tamilske borgere og deres medansvar af slutspillet i de nordlige jungle områder for et år siden, hvor begge de krigende parter begik grusomheder til sidst. Militærtaktisk var det en umulighed for den fremadstormende Sri Lankanske hær at undgå de civile drab af den format, som skete under de sidste par uger. Kynisk vil summet af de civile dræbte være en lille pris i forhold til, hvis krigen havde fået lov til at fortsætte yderligere 6 måneder kunne det umiddelbart antages. De militære kalkuler er inhumane, hvad enten vi henleder til operationerne i Irak, Afghanistan, Israel & Palæstina (Gaza) eller til Vanni. De militære kalkuler har altid været krigens regler og dem har man fulgt uhøjtidelig end de diverse konventioner og ingen lande i moderne krigsførelse har fulgt og fuldt ud agtet disse konventioner. Det er ikke ment som en undskyldning, men nærmere som en kendsgerning.

De såkaldte valgrunder, som blev af holdt og de personer, der blev ”valgt” ind til TGTE fra Danmark er tidligere LTTE folk. Deres navne og familier på Sri Lanka er med sikkerhed allerede nu ”black-listet” af den Sri Lankanske stat og dermed sat sig selv uden for indflydelse for at hjælpe den almene tamiler, som har brug for hjælp af forskellige arter for at opbygge det ødelagte samfund. For disse tamiler i Nord og Øst vil snakken om Eelam ikke give dem mad på bordet ej heller et hustag. Yderligere har de førnævnte personer fra TGTE og DTF og deres søster foreninger ikke ændret på deres retorik og ej heller på den politiske tæft og intellektuelle kapacitet, som var  stærk tiltrængt under LTTE og nu også er tiltrængt stadig et år efter LTTE. I stedet hersker indoktrinering af fascistisk karakter. Så hvad gør TGTE mere spiselig end LTTE i anno 2010 for tamilerne i Danmark og ude i verden? TGTE og GTF´s fantasifulde erklæringer og retorik tiltrækker stadig en betydelig del af de tamilske diaspora især blandt unge tamilske studerende fra højere uddannelsesinstitutioner. Disse unge for de flestes tilfælde sætter gode spørgsmålstegn ved andre tamilske organisationers motiver bag deres humanitære arbejde eftersom de går igennem de Sri Lankanske myndigheders kanaler og bliver dermed fejlagtig anset som forræderiske. Eelam støtterne mistænkeliggøre disse grupper uden hensyntagen og respekt til det vigtige arbejde de udfører for den almene tamiler i nød. Det må og skal træde forud for en fejlslagen ideologi, men ikke for denne hårde indoktrinerede gruppe. For disse unge handler det først og fremmest ligesom deres forældre om, at Tamil Eelam skal være budskabet og de ønsker i samme stund også en forklaring på, hvorfor disse organisationer arbejder sammen med den stat som var skyld i udslettelsen af LTTE og drab på civile. Det handler ikke mere om medicinsk udstyr eller økonomiske hjælpeprogrammer for den tamilske samfund i nord og øst så de kan komme på fode igen hurtig, men om tilsvining af disse gode handlinger, da disse velgørenhedsorganisationer ikke har politiske motiver for deres hjælp, men humane motiver. For de fleste tilfælde er disse unge tamiler ikke overraskende født i deres nye hjemland Danmark. De kender knap nok til hvilken størrelse landet Sri Lanka har eller den beskaffenhed, som landet tilskrives. De forholder sig til den emotionelle mantra, som deres forældre eller bedsteforældre har praktiseret om den utopiske Tamil Eelam til løsningen af alle de tamilske ulykker. Det farlige ved denne udvikling orkestreret af TGTE og DTF er, at de er med til at styrke den singalesiske højrenationalistiske tilbøjeligheder yderligere og vil kun føre til, at tamilerne på Sri Lanka holdes endnu stærkere tøjlerne og dermed føre til yderligere marginalisering. Derfor har den Tamilske Diaspora et medansvar i deres folks velfærd på Sri Lanka.

Det største tamilske politiske parti TNA prøver med små skridt af træde ud af LTTE´s skygge og bevæge sig fremad. Heri burde nogle af de tamilske organisationer i udlandet tage sig af lære. Der er brug for en tilskyndelse og opbakning af TNA´s forsigtige forsøg på, at føre realpolitik på Sri Lanka. Rajapakse-styret er allestedsnærværende og har kontrollen med statsapparatet end nogen andet regering og det har hovedparten af befolkningen det godt med viste det seneste valg. Stor del af befolkningen har givet præsidenten mandat til en videreførelse af den retning hans lederskab har stået for på godt og ondt siden han kom til magten for første gang. Den Sri Lankanske majoritet føler, at de er i trygge hænder med Mahinda som Præsident. Hvad enten man kan lide det eller ej skal der findes en form for forståelse eller konsensus med styret for dermed, at fremme en bedrer og mere gunstigere forhold til den tamilske befolkning på øen. Heri har den tamilske diaspora et stort medansvar igen, men i stedet forsøger en række ”nye” organisationer, som DTF m.m. i Danmark og TGTE og GTF internationalt, at markedsføre de gamle LTTE tanker på nye etiketter og undergrave andre tamilske organisationers gode intentioner. En selvstændig Tamil Eelam stat er politisk en urealistisk tanke, som de føromtalte grupper ikke har forstået. En selvstændig stat vil ikke være holdbar og ej heller som en løsning af konfliktens rødder og nu lader det også til, at en føderal løsning, som blev tilbudt LTTE i 2002 under samtalerne i Oslo også er blevet et helt uspiselig løsning for regeringen. Takket være LTTE og deres overmod kunne man friste sig at mene.

For at komme videre med en tilnærmelse af en løsning på Nord-/ Øst konstruktionen og af de fremtidige tamilske ønsker for et ligeværdig borgerskab er den tamilske diaspora tamilerne og de indfødte tamiler på øen nød til at indse, at det skal ske indenfor rammerne af den nuværende Sri Lankanske statskonstruktion. Dette er selvfølge betinget af hvis diasporen ønsker en levedygtig og selvbærende tamilsk samfund i nord og øst i fremtiden selvfølgelig. At advokere for Tamil Eelam er meningsløst nu. Den døde sammen med ledelsen af LTTE sidste år, men de politiske rødder i konflikten består stadig, fordi den tamilske minoritet ikke til dato har de selvsamme rettigheder, som flertallet. De nye diskussioner for tamilerne på Sri Lanka og hos diasporaen skal derfor ikke handle om løsrivelse, men om universel accepterede standarder for menneskerettigheder, styrkelse af de demokratiske institutioner og pluralisme. Der er ingen magiske sætninger, som kan få den nuværende situation til at ændre sig i morgen, men at følge en mere universel strategi vil de tamilske rettigheder ikke kun være en sag for tamiler, men for alle grupper på Sri Lanka. Det er ingen nemme eller letkøbte løsninger til de etniske problemer på Sri Lanka, som TGTE og GTF advokerer for og som nu tilbyder i en ”light” version af LTTEs´ manifest. Disse problemer kan kun løses ved hårdt arbejde og vilje og det bliver op ad bakke og det er helt sikker for begge parter både for regeringen og for de seriøse tamilske repræsentanter. Når dette arbejde er gjort vil der med sikkerhed opstå bedre klima for tamilerne til at forhandle og arbejde med de føderale løsninger kunne man forsigtig håbe. Heri er der vigtig at huske at Mahinda og flertallet den Sri Lankanske borgere ikke vil opgive enhedsstaten og ej heller en sammenlægning af Nord og Øst. Dette skal forstås fuldt ud og denne position kan ikke gradbøjes, som nogle af TNA´s folk har tilbøjelighed til at tro engang i mellem i deres udsagn til medierne. En fuld implementering af tamilsk, som officiel sprog i nord og til dels i øst vil stadig være indenfor rækkevidde idet det allerede står i forfatningen. Så at arbejde ud fra de tilføjelser til forfatningen som allerede er skabt og få dem implementeret fuldt ud og samtidig arbejde for en styrkelse af de demokratiske processer og standarder, som vil komme alle dele af befolkningen til gode.

Med hensyn til den humanitære hjælp for de tamiler, som stadig lever i nød og under uværdige tilstande vil kun være realistisk mulig med staten som medium. Dette faktum har nogle tamilske organisationer forstået også fra dansk side har der heldigvis været forskellige bidrag, der har været med til at fremme de manglende humanitære tilstande for stor hjælp for tamilerne i nord og øst til følge. Flere af disse tiltag vil komme til i fremtiden med succes af nye åbensindede pragmatiske organisationer og det vil fremmedgøre på sigt de inaktive asymmetriske Tamil Eelam organisationer. For den genvalgte præsident og for den nye regering bliver det en ærefuld opgave at fuldføre de allerede proklamerede forsoningsobjektiver mellem tamilerne og singaleserne. Heri er der flere strategiske veje at følge og som kan tilvejebringes og især nu under de gunstige politiske og økonomiske forhold såvel international, som national vil det være klogt, at efterkomme med en række indrømmelser til en række løsninger, som begunstiger den tamilske folk på Sri Lanka og dermed også tager trykken af tamilerne i udlandet, som lytter til de patetiske paroler fra TGTE og GTF.

AMNESTY INTERNATIONAL:

“Since May, government aerial bombardment and artillery shelling has forced more than 70,000 people to flee their homes, primarily in the Kilinochchi and Mullaitvu districts.” (19/8 2008).

“The government had declared “safe zones” to allow civilians to seek shelter, but information made available to Amnesty International indicates that several civilians in the so-called safe zone have been killed or sustained injuries as a result of artillery bombardment.” (28/1 2009).

“reports indicate that both sides may have deliberately attacked medical

facilities and hospitals.” (27/3 2009).

“Amnesty International has received credible reports of enforced disappearances of young Tamil men who are leaving the conflict zone.” (24/4 2009).

“The Sri Lankan’s frequently broken promises of not using heavy artillery against civilians shows that it is not a credible source of information” (Sam Zarifi, Amnesty International’s Asia-Pacific director 11/5 2009).

“The Sri Lankan forces have used heavy artillery which under the circumstances – used in a very densely populated area – amounts to indiscriminate attacks.” (Brev til FNs sikkerhedsråd 12/5 2009).

HUMAN RIGHTS WATCH

“The Sri Lankan government has severely restricted humanitarian access to LTTE-controlled areas, leaving an estimated 107,000 displaced persons with inadequate relief, including water and sanitation facilities” (2/7 2008).

“The Sri Lankan army says it created a “safety zone” for civilians inside the war zone, but there are credible reports that shelling has occurred inside this zone.” (28/1 2009).

“The Sri Lankan army, despite government denials, is indiscriminately shelling the “no-fire zone” in northern Sri Lanka where thousands of civilians are trapped” (23/3 2009).

“I was in the hospital. Right after 12:30 p.m., I noticed a Sri Lanka military drone conducting reconnaissance above the hospital. The people in the hospital suspected that an attack was imminent, so they lay down on the ground. Shortly thereafter, we heard a loud explosion in the air, followed by several smaller explosions on the ground. One of the explosions took place only a couple of meters from me. One of the doctors, who was lying just next to me, was killed by a shrapnel piece that hit him in the head. Four or five people were killed and more than 30 were wounded in the attack.” (Anonym hjælpearbejder 8/5 2009).

“New satellite imagery and eyewitness accounts contradict Sri Lankan government claims that its armed forces are no longer using heavy weapons in the densely populated conflict area” (12/5 2009).

UNIVERSITY TEACHERS FOR HUMAN RIGHTS (JAFFNA):

“ the Government blatantly lied about the real number of civilians trapped in the zone, and the number killed by their disproportionate use of force in the form of intense shelling and bombing” (13/12 2009).

“Our sources have assured us that cluster shells, known locally as kotthu kundu, were regularly fired from 21st January.” (13/12 2009).

“The use of white phosphorous shells, eri kundu (burn bombs) in local parlance, was prominent on the morning of 20th April when the Army entered the NFZ. Militarily, burning white phosphorous creates a smoke screen for advancing troops, but in a crowded area like the NFZ, these shells led to deep burns among civilians and children.” (13/12 2009).

“Reckless bombing was a daily occurrence in a region where civilians were fleeing and camping out (indtil d. 19/4 ifølge rapporten) and there were hardly any clearly marked LTTE targets.” (13/12 2009).

“Allowing the MSF into the war zone to aid the overstretched medical services could have saved many hundreds of lives.” (13/12 2009).

“the Government was sending far too little medicine in relation to what was needed” (13/12 2009).

De Tamilske Tigres ansvar

AMNESTY INTERNATIONAL:

“In the LTTE-controlled areas of the Wanni, the Tigers have hindered thousands of families from moving to safer places by imposing a strict pass system.” (19/8 2008).

“Amnesty International has received credible reports that the LTTE has prevented civilians from moving to safer places in government controlled areas. The LTTE is also actively recruiting minors in camps for the newly displaced.” (10/9 2008).

“civilians are trapped in the LTTE-controlled Wanni region. The Tigers continue to forcibly recruit one person per family with recent steep recruitment of younger people. The LTTE have hindered people from moving to safer places by imposing a strict pass system.” (19/11 2008).

“The Tamil Tigers have prevented civilians from leaving the conflict zone by instituting a pass system to restrict freedom of movement. The Tamil Tigers have forcibly recruited civilians, including children, to build bunkers and serve as troops.” (5/2 2009).

“The Tamil Tigers have used these civilians as a buffer against government forces, as well as a steady source of income, forced recruitment (including of children), and involuntary labor.” (27/3 2009).

“The LTTE is also reported to have deliberately attacked civilians, including by shooting at civilians that have tried to flee areas under their control.” (27/3 2009).

“The LTTE has carried out attacks from areas densely populated with displaced Tamil families under their control, exposing the trapped population to injury and death as a result of government ripostes.” (27/3 2009).

“reports indicate that both sides may have deliberately attacked medical facilities and hospitals.” (27/3 2009).

“Over the last several months, the Tamil Tigers have used civilians trapped in the conflict zone as a buffer against government forces. When civilians have tried to flee, they have been attacked by the Tigers.” (11/5 2009).

“According to witnesses, the LTTE have used civilians as human shields, recruited child soldiers and shot at civilians wishing to flee the fighting.” (Brev til FNs sikkerhedsråd 12/5 2009).

HUMAN RIGHTS WATCH:

“the LTTE continues to prevent civilians from leaving areas under its control, thereby impeding their ability to seek safety in other parts of the country” (2/7 2008).

“ordinary Tamils are forcibly recruited as fighters and forced to engage in dangerous labor near the front lines” Brad Adams, Asia director, Human Rights Watch (15/12 2008).

“The LTTE has long prevented civilians under its control from fleeing to government-held areas.” (28/1 2009).

“the LTTE continued to prevent 150,000 Tamil civilians from leaving the conflict zone and effectively used them as human shields. During the last two months LTTE only permitted about 4,000 injured civilians and their caretakers to be evacuated by ferryboat by the International Committee of the Red Cross (ICRC). In one incident reported to Human Rights Watch, a local employee of an international aid agency was wounded and several of his family members killed  by a shell that hit a shelter in Putumattalan on March 21. According to information that the aid agency received from its staff on the ground, the employee sustained serious head wounds and his situation is considered critical unless he receives medical treatment. Despite several days of negotiation, however, the LTTE has refused to allow the ICRC to evacuate the man.” (23/3 2009).

“Raman said he and his family were afraid to try to escape to government-controlled areas. When they and several hundred others had tried to leave the area in early April, LTTE fighters opened fire on them. “I saw them shoot at least 15 people,” he said. “They just opened fire on the first row of people. I don’t know whether they lived or died, however. We fell to the ground as soon as the firing started. When it stopped, we ran back as quickly as we could. There were children among the people who got shot as well” (12/5 2009).

UNIVERSITY TEACHERS FOR HUMAN RIGHTS (JAFFNA):

“The LTTE’s callous attitude towards the civilians, its forced conscription and the violent and coercive methods it used to prevent people from fleeing for their lives, further helped the government to successfully neutralise any criticism against their modes of operation.” (13/12 2009).

“According to the people who were there, the LTTE was not allowing persons injured by its guards, while attempting to escape, passage on board the ICRC ship” (13/12 2009).

“In May 2009 for example, four members of the LTTE police and two cadres came to conscript the younger brother of an LTTE poruppalar (divisional or departmental head). While the younger brother was in the van, his father came and fought with the conscription gang, who shot him dead. The younger brother jumped from the van, grabbed the gun of one of the gang, shot dead five of them and escaped.” (13/12 2009).

“The LTTE artificially increased numbers by conscription and these began to dominate casualties, often in the age group 15 – 20. When they ran away the LTTE began conscripting other family members or imposing severe punishments on others as deterrence.” (13/12 2009).

“During the first week of March, a conscription gang of about 50 police and intelligence men came near Pillayar Temple in Putumattalan, in two Hiace vans and seven motorcycles. The local folk attacked them, burning three motorcycles and one van. Three policemen were injured of whom at least one died according to local sources.” (13/12 2009).

“A few days later, a conscription gang, including an administrative head, tried to abduct an 18-year-old boy in Valaignarmadam. The boy grabbed the gun from the administrative head, shot him dead and ran, firing at his pursuers, injuring three of them. Finally before his ammunition ran out, he took his own life. Maniam was later told by the boy’s uncle that the LTTE came the next day, took the boy’s 55-year-old father and executed him.” (13/12 2009).

“In the coming days a clash broke out between the LTTE and the people over conscription. The LTTE shot dead three protesting civilians. The people, who were bursting with anger, carried the dead to the beach to show ICRC representatives who had come to collect injured civilians.” (13/12 2009).

“She recounted angrily the violence used by the LTTE during conscription, dragging people out of bunkers, beating them along with their parents and shooting those who followed the abductors pleading and protesting.” (13/12 2009).

“One man said that the LTTE would fire two shells at civilians from Chalai and then two shells at the Army, provoking it to fire at the civilians, so that the people would blame the Army. He was very positive that the shelling of PTK Hospital was by the LTTE.” (13/12 2009).

“When a weak spot was identified, the people ran to it clutching their children and meager belongings to jump over the bund and into the water. When the LTTE noticed it, often their police or military wing whose job it was to prevent the civilians from escaping would come running to the place and open fire. About 50 to 100 would make it, 15 to 20 would get killed” (13/12 2009).

Se disse og andre tekster i fuld længde:

http://www.amnesty.org/en/region/sri-lanka

http://www.hrw.org/en/asia/sri-lanka

http://www.uthr.org/SpecialReports/Special%20rep34/Uthr-sp.rp34.htm

Afslutningsvis skriver jeg lidt generelle betragtninger om eksiltamilernes rolle under afslutningen på borgerkrigen.

Efter at regeringshæren tidligere havde fået kontrol med det østlige Sri Lanka, og efter en periode med spredte kampe, indledte hæren i forsommeren 2008 den afgørende offensiv mod De Tamilske Tigre (LTTE) i det nordlige Sri Lanka. Kamphandlingerne satte hurtigt gang i en strøm af tamilske flygtninge og allerede i sommeren og efteråret 2008 begyndte blandt andre HRW og Amnesty at rapportere om at Sri Lankas regering og hær begrænsende forsyningerne af nødhjælp til krigszonen, og om at LTTE dels tvangsrekrutterede især teenagere og dels forhindrede civile i at flygte til mere sikre områder.

Disse overgreb skulle vise sig at fortsætte frem til krigens oprør, og konsekvenserne heraf blev værre og værre. LTTE gik fra nederlag til nederlag ved fronten og efterhånden som oprørshæren trak sig tilbage fulgte ca. 300.000 civile med. Mange frivilligt og resten under tvang. Civile som LTTE hverken var i stand til at brødføde eller beskytte. I starten var de civile tab begrænsede men efterhånden som det stadigt mindre område under Tigrenes kontrol blev fyldt med flygtninge steg antallet af dræbte og sårede. Regeringen udpegede flere såkaldt sikre områder for flygtningene, men ifølge både Amnesty og HRW bombede regeringen dem alligevel fra omkring januar 2009. Dels fordi hele regeringens offensiv generelt var præget af villighed til at ofre et større antal civile tamiler for at nå målet om at udslette LTTE, og dels fordi LTTE ikke anerkendte sikkerhedszonerne og placerede styrker i disse.

Fra omkring december 2008/januar 2009 begyndte det internationale samfund for alvor at få øjnene op for at der ikke bare var tale om de sædvanlige kamphandlinger i Sri Lanka. Der var derimod tale om en eksistenskamp for LTTE og måske den største tamilske flygtningestrøm siden LTTE mistede kontrollen med Jaffna i januar 1995. Fra omkring februar/marts 2009 begyndte der at komme flere meldinger fra blandt andre Amnesty og HRW om Tigrenes stadigt mere desperate kamp for overlevelse. Dels blev det oplyst at ikke blot regeringen men også LTTE havde affyret granater og mortere mod hospitaler og sundhedsklinikker i områder under LTTEs kontrol. Dette har vidner siden bekræftet overfor UTHR. Samtidig stod det klart at LTTE benyttede civile tamiler som skjold og skød på de der forsøgte at flygte til områder under regeringens kontrol. Dette bekræftes af både Amnesty, HRW, UTHR og desuden også af Røde Kors og FN. Ifølge UTHR blev hundreder af civile tamiler dræbt af LTTE under flugtforsøg eller henrettet herefter og vidner har over for en læge fra Læger Uden Grænser berettet at mindst en tamil fik hugget benet af efter et forgæves flugtforsøg. Flere vidner har også fortalt til UTHR at både civile og medlemmer af LTTE ved flere lejligheder blev dræbt når civile modsatte sig tvangsrekruttering af især teenagere. Ifølge HRW forhindrede LTTE ikke blot civile tamilers flugt fra området, men i nogle tilfælde også evakueringen af sårede, som ellers havde mulighed for at komme væk med Røde Kors-skib ca. to gange i ugen. Ifølge UTHR fik de der var blevet såret under flugtforsøg stort set aldrig lov til at blive evakueret med dette skib til behandling i især Trincomalee.

Efter en periode med færre civile tab i starten af marts 2009 blev kampene i krigens sidste uger atter udkæmpet i områder fyldt med flygtninge. Medlemmer af LTTE gemte sig blandt flygtningene når de ikke deltog i kamphandlingerne. Der blev også skudt mod regeringshæren fra selve flygtningelejren hvorved uskyldige civile blev dræbt når regeringshæren besvarede ilden. Samtidig er både Amnesty, HRW og UTHR med flere enige om at regeringshæren ikke overholdt et løfte om ikke at bruge tunge våben som bomber og granater i områder med civile. Ifølge Amesty var der eksempler på såkaldte forsvindinger i flygtningelejre under regeringens kontrol og vidner har til UTHR forklaret at LTTE også beskød flygtningelejrene på deres side af fronten med granater og morterer. Sandsynligvis for dels at forstærke hadet til regeringen og derved skaffe rekrutter, og dels for at lægge yderligere pres på det internationale samfund for at få gennemtvunget en våbenhvile. Tvangsrekrutteringen af børn og unge fortsatte angiveligt helt frem til d. 17. maj 2007. Disse havde ingen chance over for den talmæssigt overlegne og erfarne regeringshær, og blev ofte dræbt efter få dage eller timer. Til sidst blev de seneste ”martyrer” for LTTE fragtet i lastbiler og smidt oven på hinanden i umarkerede grave.

Som det fremgår kan det være svært at afgøre hvem der har ansvaret for hvilke drab på civile. Både LTTE og regeringshæren har naturligvis ansvaret for alle de civile som blev dræbt af deres kugler, granater og bomber. Men regeringen har også et ansvar for de der døde på grund af mangel på medicin, behandling og fødevarer. Og LTTE har et ansvar for alle de civile som blev dræbt på deres side af fronten. Fordi de blev forhindret i at flygte fra kampzonen, fordi LTTE kujonagtigt brugte dem som skjold, fordi LTTE i flere tilfælde forhindrede dem i at få lægehjælp og fordi LTTE bevidst tiltrak beskydning til områder fyldt med flygtningen.

Man kan spørge hvem der er mest ansvarlig hvis en holder et offer mens en anden dræber det. Svaret må være at de begge har det fulde ansvar.

Krigen næstsidste ofre var en stor del af LTTEs ledere og familierne til disse. De blev dræbt under mistænkelige omstændigheder i krigens sidste timer. Hvis det en dag lykkes at gennemføre troværdige retssager, er det formentlig i forbindelse med drabet på Prabhakaran og de øvrige at der er bedst mulighed for at få nogen dømt. Fordi der her kan være givet specifikke ordrer og fordi dette sandsynligvis foregik efter afslutningen på de egentlige krigshandlinger.

Krigens sidste ofre er de mange som døde af sult, sygdomme og mangelfuld behandling af sår i ugerne efter krigen. Også her deler regeringen og LTTE ansvaret. Under afslutningen på krigen havde LTTE en interesse i at overdrive antallet af civile i krigszonen for at forstærke det internationale pres for en våbenhvile. Regeringen havde derimod en interesse i at underdrive antallet for at undgå dette. Det viste sig at nødhjælpsorganisationernes tal, som lå herimellem, var de mest korrekte, og regeringens manglende erkendelse af problemets omfang betød, at den ikke var, og ikke kunne være, forberedt på det store antal flygtninge som strømmede over til regeringssiden da LTTE mistede kontrollen med dem. Ifølge nødhjælpsorganisationerne var mange flygtninge så underernærede og afkræftede da de slap væk fra Tigrene, at man ikke kunne nå at redde dem. Samtidig fortsatte regeringen med at begrænse nødhjælpsorganisationernes adgang til flygtningelejrene helt frem til disse blev lukket i slutningen af 2009 og starten af 2010. Regeringens medansvar for de mange dødsfald i lejrene forstærkes naturligvis af at den længe forhindrede flygtningene i at forlade lejrene.

Eksiltamilernes rolle

Især fra omkring januar/februar 2009 begyndte LTTEs repræsentanter i udlandet og pro-LTTE organisationer i udlandet at mobilisere eksiltamilske samfund til kamp for et internationalt pres der kunne bremse den srilankanske regerings militære offensiv. Fælles for næsten alle de demonstrationer der blev afholdt i Europa, USA og Canada er at de udelukkende stillede krav til Sri Lankas regering. Blandt andet om at standse kampene og give nødhjælpsorganisationerne uhindret adgang. Til gengæld blev der ikke stillet krav til LTTE på trods af at uafhængige organisationer som Amnesty og HRW i flere måneder havde gjort opmærksom på at LTTE udsatte civile tamiler for livsfare ved at forhindre dem i at flygte til mere sikre områder eller ved at tvangsudskrive dem til militærtjeneste eller farligt arbejde ved fronten. Og på trods af at der også begyndte at komme rapporter om at LTTE brugte de civile som skjold for angreb på regeringshæren og at de der forsøgte at flygte blev skudt af LTTE.

Demonstrationerne var også kendetegnet ved at de samtidig blev brugt til at vise direkte støtte til LTTE og lederen Prabhakaran. Herved stod det klart, at der var tale om partsindlæg, og man forringede chancen for at få stoppet kamphandlingerne betydeligt. Det var prisen for at markere sin fortsatte opbakning til drømmen om en selvstændig stat. Det er derfor svært at benægte, at både arrangørerne af disse demonstrationer og deltagerne heri har et moralsk medansvar for de ulykkelige begivenheder i Sri Lanka.

Eksiltamiler bør spørge sig selv, om de fortsat ønsker at lade sig lede af personer som holdt hånden over LTTEs overgreb mod den civile tamilske befolkning. Personer som kendte alt til disse overgreb. Om ikke andet så fordi flere af dem gang på gang offentligt har viderebragt oplysninger fra eksempelvis Amnesty og HRW. Vel at mærke præcis de samme rapporter, pressemeddelelser med mere som jeg her har benyttet, men udelukkende de oplysninger som stillede Sri Lankas regering i et dårligt lys. Man bør også spørge sig selv om ikke tiden er kommet til endegyldigt at bryde med personer, organisationer og miljøer som har fyldt eksilsamfundene med løgn. Eksempelvis om Tigrenes militære formåen og opbakning blandt Sri Lankas tamiler. Men også om Tigrenes metoder og om tamilernes forhold i Sri Lanka både før, under og efter den afsluttende regeringsoffensiv. En offensiv der oprindeligt (lige som Sri Lankas præsident Mahinda Rajapakse) blev hilst velkommen af krigsmagerne i toppen af pro-LTTE miljøet, som troede at en ny runde i borgerkrigen kunne forvandle den tidligere premierminister Ranil Wickremesinghes tilbud om omdannelse af Sri Lanka til en føderation til et tilbud om en selvstændig tamilsk stat.

NB: De benyttede kilder til denne tekst er offentligt tilgængelige via amnesty.org, hrw.org og uthr.org.

I en særskilt tekst har jeg desuden udvalgt en række citater fra rapporter, pressemeddelelser mm. fra de tre organisationer. Jeg vil kraftigt opfordre til at man læser disse.