Titanernes Kamp.
Skrevet af Chamara Sanjeewa Bulathsinhala | 17 januar 2010
Jeg er lige hjemvendt fra min elskede moderland efter nogle dejlige uger under de festlige tropiske julehøjtid på øen. Landet hvor min forfædre kommer fra. Jeg har nu levet stor del af mit liv uden for øen og grunden denne selvbestaltede eksil har jeg længe ikke haft mulighed for at stemme og heller ikke til denne præsidentsvalg på øen. Når jeg nu har levet så mange år uden for øen får man et andet perspektiv på hvorledes dagligdagen på Sri Lanka fungerer. Dette gælder især i politiske og sociale tilfælde . Jeg kan kun anklages for at være en dum patriot, som altid har stået i spidsen for at forsvare min moderlands interesser og integritet og dette selvom den politiske klima har været betændt af politikere fra venstre eller højre side af den politiske spektrum. Grunden til denne skrivelse er opstået på baggrund af de forskellige observationer, synspunkter og holdninger jeg blev konfronteret under mit juleophold af forskelige meningsdannere på øen. Efter en lang periode med UFPA præsidenter, er det trods alt lykkes, at gøre et ende på den årtier lange konflikt som har drænet landet for dets ressourcer og potentiale som et nyt tigerøkonomi i østen. Det har til min overraskelse også lykkes for UNP og JVP at køre en præsidentkandidat på plads som i høj grad kan matche den nuværende præsident. Oppositionens fælles præsident kandidat er en sand krigshelt, en personlighed af format vil nogle mene, der er sit kandidatur værdig. Hvis vi skal kigge lidt nærmere på “the ring side” på denne kamp mellem titaner, som jeg har valgt at beskrive præsidentkampvalget, skal vi først se på den ”venstre ringhjørne” den forsvarende mester Præsident Mahinda Rajapaska og hans team og dernæst højre ringhjørne den tidligere gode ven og trosfælle af præsidenten, men som nu er første udfordreren, nemlig General Sarath Fonseka.
Den forsvarende mester Præsident M. Rajapaksa:
Den forsvarende mester står stærkt styrkemæssig i den politiske klima efter at havde leveret varen for befolkningen som ingen andre præsidenter før ham med tilintetgørelsen af terrororganisationen LTTE. Et bedrift af format, når man ser på de ”stakeholders” der var på spil under aktionen. Det lykkes Rajapaksa at færdiggøre opgaven som til sidst havde opnået et mytologisk karakter. Derfor bliver han af mange Sri Lankanere opfattet som en mytologisk helt på linje med de tidligere tiders konger. Hvis en Sri Lankaner bare for 2 års siden blev spurgt til om LTTE kunne blive nedkæmpet militæret vil kun et fåtal af Sri Lankanerne se dette som et realistisk mulighed. Oppositionen havde i hvert fald opgivet håbet om militæret nedkæmpelse kunne være mulig for mange år siden og for mange af øboerne havde UNP næsten afskrevet de landområder, som LTTE kontrollerede i 2002. Et fåtal af disse øboer som troede en nedkæmpelse og tilintetgørelse af LTTE kunne være mulig var en af dem nemlig General Sarath Fonseka og hans nærmeste folk dengang også talte præsidenten og hans familie, som ironisk nu også er blevet præsidentens kampfælde. Generalen “troede” ikke kun på, at nedkæmpelsen kunne være mulig, men han var også den afgørende spiller, som implementerede hele vinder strategien. Denne kamp, blandt titaner, som jeg har valgt at benævne den politiske kamp mellem den tidligere gode soldat og kongen får mig til at tænke på de dusinvise af episke fortællinger i singalesiske folkehistorier om konger og prinser og deres interne fejder, som ikke altid ender lykkelig for kongeriget.
Selvom jeg i stor del af min levetid har boet uden for øen har jeg dog besøgt landet hyppig, men har aldrig ønsket eller turdet at rejse til den nordlige eller østlige dele af landet. Før i tiden var offentlig transport eller offentlige tilholdssteder et nerveopslidende følelse. Det at rejse med Sri Lankan Airlines var heller ikke et helt tryg oplevelse. Denne gang havde jeg ladet alle disse følelser blive hjemme i Danmark for første gang og sikke en mærkelig fornemmelse. Da det nu sikkert er større chance for et større terrorangreb mod Danmark end på Sri Lanka på det triste baggrund havde jeg det nu alligevel lidt underlig om det nu kunne passe, at Sri Lanka er blevet sikkert. Efter min hjemkomst til Danmark har jeg ikke lavet andet end at planlægge mit næste tur, som med stor sikkerhed bliver Batticoloa, Trincomalee, Puttalam alle tidligere ”No go zones”. De kommer til at blive det nye vækst steder for turisme uden tilløbsstykke. New York Times havde lige kvalificeret Sri Lanka som nummer et blandet verdens smukke steder at besøge i 2010. København lå på et femte plads, efter COP 15 havde avisens skribent havde fået øjende op for andet end fiaskotopmødet. Det viser lidt om det potentiale som nu ligger forude for Sri Lanka. Alle uanset etnicitet på Sri Lanka snakker om mulighederne i Nord og Øst. De hvide sandstrande, turkise blå vand i Trinco området og tamilernes kulturhovedstad Jaffna bliver uden tilløbsstykke de nye rejsemål for turisterne og ex-pats (tamilere såvel som singalesere), som snart vil komme tilbage til tidligere tiders højder og tilmed måske overgå dette. Det med en vis stolthed jeg ser tilbage til de tanker og oplevelser jeg gjorde mig på denne tur. Jeg følte et stort optimisme blandet befolkningen selv blandt de tamiler, som længe ikke har haft den mulighed at besøge deres familier i nord og øst. Dette er nu mulig for mange og det gjorde mig stolt, at befolkningen hvad enten man nu var muslim eller tamilsk (hindu eller katolik) nu også delte optimismen sammen med flertallet af befolkningen, nemlig Singaleserne. Det er derfor også ligegyldig hvad andre vil mene om dette også set i baggrund af de forbrydelser der sikkert har været til stede under krigshandlingerne m.m, når jeg nu alligevel må bøje mig for de soldater, regeringen og præsidenten, som har været ansvarlig for at opnå dette mål for mit moderland. Nemlig LTTE´s tilintetgørelse, men jeg er ikke stolt af de følgevirkninger deraf og her tænker jeg især på pressefrihed og at terrorlove stadig bliver aktiv brugt. I løbet af konflikten kunne man umiddelbart tro, at når forsvarsudgifterne steg med sådan et hastighed, hvor andre områder blev nedprioritet vil dette skabe et uligevægt af dimensioner i et udviklingsland som Sri Lanka. Dette er umiddelbart dog ikke sket i større samfundsøkonomiskskala end først antaget. Regeringen har dog ikke ført god regeringsfølelse af nogen som helst standard, men det kendertegner jo resten af regionen. Regeringen har ej heller rigtig bidraget yderligere til demokratiets udvikling og levestandarden til stor del af befolkningen siden selvstændigheden, som igen vil være på samme omgangshøjde som Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal og Burma. Regeringen har været god til at bidrage med forringelser af menneskerettighederne og ytringsfriheden, som giver landet en absolut bundplacering blandt disse områder. Dette er også en slags præstation dog ikke den fornemste af slagsen til Asiens første demokratiske land. Selvom den Sri Lankanske regering har spillet fallit har den dog lykkes at bibeholde status quo siden tidligere administrationer. Yderligere da den nuværende regering kom til magten havde landet en BNP på US 1.244,- dollars per indbygger i 2005 og den anslåede estimat for 2010 bliver i nærheden af US 2.400,- dollars. I sammenligning har Indien bevæget sig fra US 691,- dollars til US 1.240,- dollars per indbygger. På baggrund af dette vil der være nogle som kan sige, at den økonomiske udvikling og levestandarden har forbedret sig siden regeringens tiltrædelse 2005. Yderligere forventninger til de nye økonomiske nøgletal med militærets sejr ser ud til at kunne levere en betydelig økonomiskvækst og tiltro til den Sri Lankanske økonomi. Udenlandske investeringer vil tage til i de kommende år. Sri Lankas vækst vil ligge på ca. 6,3% af BNP’en, som vil placere landet på verdensplan som nr. 8 blandt de beste (kilde: International economist / IMF data). Dette er ikke dårlig for et land som er kommet sejrrigt ud af tre årtiers kamp med en terrororganisation som mange anså som verdens farligste og bedst uddannede.
Den forsvarende mesters og teamets svagheder:
Under mine samtaler med forskellige dele af befolkningen er de glade for præsidentens værk med eliminering af terrorismen og at han samtidig har gjort det mulig for folket at rejse til tidligere utilgængelige områder og for frihedsfølelsen og optimismen, som han har skabt. Mødre kan sende deres børn i skole uden, at skulle være bange for at de ikke vil komme hjem igen fra banegården, toget eller i bussen. De føler, at de står i gæld til præsidenten. Dog har selv den positive stemning og hengivenhed for præsidenten ikke kunne slå anklagen om den vidtgående korruption i regeringen, som han også anklages for indirekte. Selv dem jeg talte med som er stærke pro-rajapakse die-hard tilhænger har selv udtrykt bekymring omkring den korruption som hersker omkring præsidenten og hans folk. Hele magtbasen omkring præsidenten er dyrt købt. Selvom BNPén er vokset, er stor summer også havnet i nogle få personers lommer. Der er forskellige argumenter for forklaringen på denne vidtgående korruption. Nogle siger skylden ligger på Rajapaksa dynastiet og deres magtbegær. Hans brødre og familiemedlemmer administrer hele magtbasen omkring partiet og omkring præsidenten og denne kan kun holdes sammen ved at betale store summer til oppositionspolitikere og loyalitet blandet egne rækker antages det. Korruptionen antages også af nogle, som at være en del af strategien i at finde fælles politisk fodfæste for den senere militære strategi for krigen. Der er ingen valideringsgrunde for disse påstande, men i Colombo er disse påstande mod præsidenten og hans folk et fast bestands del på forklaringen. Alligevel kan disse påstande nu godt havde noget på sig, når man tager den person i betragtning, som fornyelig blev udpeget til at være bestyrelsesformand for Sri Lanka Petroleum Corporation og samtidig skulle styre butikken i den Sri Lankanske indenrigsflyselskab Mihin Lanka (ejet af præsidenten). Personen har kun en gymnasium uddannelse og familiemedlem af Rajapaksa. Nepotismen er udbredt i regeringen og præsidentens stab. Lokale og internationale kritik af medie/ytringsfriheden på Sri Lanka har været værd at føle på, men kritikken har pralet af selvom det har været massivt. I henhold til forskellige reporter har omkring 34 dødsfald været medierelateret under denne regering og undersøgelserne i alle tilfælde været endt blindt eller slet ikke startet. Uafhængige undersøgelseskommissioner, som den parlamentariske eksekutiv komite eller politikommissionen har ikke fået adgang til at undersøge disse hændelser. Disse hændelser bekymrer de landlige folk sig ikke så meget af, men folket i Colombos gader følger disse sager intens. Nogle vil spørge, hvorfor Mahinda Rajapaske vil risikere så meget ved, at havde disse individer i regeringen? Mange forklarer, at de nu føler, at det er gået over gevind nu med disse personer, som man godt ved hvem er, men det er nu bedre at havde disse individer på ens side end havde dem imod sig. Disse individer underminerer Sri Lankas demokratiske udvikling og er direkte farlig for landet. Hvis LTTE var en terror trussel som skulle tages alvorlig for den singalesiske befolkning er disse personer, som nu sidder i forskellige stillinger i regeringen endnu større trussel for hele befolkningen og landets fremtid end da LTTE var på sit højeste. Det lader til at Rajapakse teamet har læst intens i Machiavellis berømte værk, Fyrsten og at bevarelse af magten er et endnu større sag end landets realpolitiske udvikling, som den ikke rigtig er kommet i gang med siden uafhængigheden.
Overraskelseselementet:
Dem som nu vælger, at stemme imod regeringen og dermed også præsidenten forklarer på underligvis, at hvis Gotabaya Rajapaske stillede på til præsidentvalgkampen vil de heller end gerne stemme ham. Denne ”statement” forklarer på mere end én måde, at han var den rigtige mand på det rigtige sted, som gjorde det mulig, at bringe konflikten på en afslutning. Så hvis præsidentvalgkampen var mellem Gotabaya og Fonseka vil Gotabaya så vinde med sikkerhed? Gotabaya stiller som bekendt ikke op, men mange ser på ham som gjorde det umulige til mulig sammen med hans gamle soldaterkammerat Fonseka.
Udfordreren General Fonseka, den højrehjørne og hans teams styrke:
Den tidligere General Sarath Fonseka var den vigtige instrument bag sejren over LTTE. Ligesom præsidenten havde Generalen forskellige versioner på, hvordan krigen mod LTTE kunne vindes og det var allerede før regeringen blev valgt i 2005. Generalen har været i hæren i 39 år da han træk sig tilbage og havde på dette tidspunkt vundet alle medaljer som kunne vindes i den Sri Lankanske hær. Han er den første General i funktion som fik en firestjernet rang i hæren. Han var så succesfuld og dygtig en strateg og soldat, at den Indiske forsvarssekretær, M.K Narayan udnævnte ham for den bedste hærleder i verden for hans rolle imod LTTE. Da tiden kom til den militære pension, ønskede Præsident Rajapaksa selv en forlængelse af kontrakten og tilbød ham rollen som leder af hærledelsen. Oppositionen og støtter af Genralen hævder han er den eneste som vil i stand til at eliminere korruptionen ligesom det lykkes ham at eliminere terrorismen på Sri Lanka. Denne påstand hænger sammen med, at det lykkes Fonseka at eliminere korruptionen i hæren, fik disciplinen tilbage i de væbnede styrker og i den sidste fase var selv alkohol forbudt i baser i nærheden af krigszonen. Mange støtter af Fonseka ønsker en stærkere leder og det behøver nødvendigvis ikke være en politiker af den gamle skole. De fleste som støtter Fonseka ønsker en politisk system præget af en ideologi som bygger på en radikal og autoritær nationalisme med et handelsorienteret økonomisk system. I praksis en autoritær system blandet med demokrati a la Singapore. På det seneste har Fonseka leflet med TNA og andre tamilske opinionsdannere for at vinde støtte til at hans sag og tamilske stemmer. Motivet for Fonseka & Co er stærk tvivlsomme og det store spørgsmål bliver, hvordan han vil udføre alle de indrømmelser han har givet TNA på det korte bane.
Generalens svage sider.
Den 20. Maj 2009 var stor del af befolkningen bag præsidenten og generalen. De nød hinandens reciprokke succes og stod hinanden nær også efter krigshandlingerne, men et eller andet gik galt som fik Indien til at være på det højste alarmberedskab. Nu efter otte måneder er nærheden og sammenholdet væk mellem præsidenten og generalen. Mange anklager generalen for hans kandidatur kun skyldes præsidentens manglende evne til at udnævne Fonseka til en mere profileret job i regeringen, som ønsket af ham. Konspirationsteoretikerne ser Generalen, som en af de vestlige landes agenter, som sigter efter at få ramt på forsvarssekretæren G. Rajapaksa og andre medlemmer af regeringen og måske også selve præsidenten for krigsforbrydelser og dermed også få sat et stopper for Kinas stærke indflydelse på landet. Kina spiller på Rajapakse holdet, hvis nogen skulle være i tvivl.
Min ovenstående intension har ikke været at køre videre i den samme form som Sri Lankas politikere ofte ønsker, men at belyse, at det igen med stor sikkerhed bliver ultra-nationalisterne som kommer til være kongemager, da de hele vejen har taget kredit for krigsindsatsen og kørt en stærk nationalistisk linje mht. LTTE. Så enhver præsident kandidat som undsiger dette element og undlader den patriotiske retorik vil blive et nemt offer og at tabe valget.
Til manges overraskelse er JVP og UNP blevet sovekammer venner på kort tid og støtter sammen UNF. Er JVP og UNP en realistisk makkerpar? JVP som ideologisk oprindelig er marxistisk orienteret og som hævder at repræsentere de undertrykte masser i samfund har fundet sammen med de tidligere godsejerparti. UNP er betragtet som et højreorienteret pro kapitalistisk ideologisk parti. Så hvorfor skulle man tro på at disse to partier fra hvert deres ekstreme politiske ståsted fra den ene dag til anden vil arbejde sammen for et fælles mål og måske også indgå i regering sammen uden gnidninger? Er denne politiske koalition realistisk og klogt for Sri Lanka? Mange vil antage denne konstruktion som utopi. Dernæst er det jo ingen hemmelighed at TNA som var en LTTE front organisation indirekte moralsk også støttede attentatet mod General Fonseka og det paradoksale i, at de nu støtter den samme herre som var skyld i elimineringen af LTTE, er endu et krølle på den politiske virklighed som bliver mere og mere spændende op på til valget d. 26 januar. Så hvorfor bakker TNA generalen? Søger TNA nye venner efter LTTE og hvorfor tror TNA på at Fonseka vil efterkomme de indrømmelser han har givet dem? Fonseka er jo trods alt en nationalist med stærke holdninger til minoriteternes plads på Sri Lanka. Tror de virkelig at Fonseka er gået fra høg til due i løbet af par måneder? Under det sidste valg i 2005 tabte UNP kun valget med 250.000 stemmer og mange antager, at hvis den tamilske samfund ikke havde boykottet valget i det nordlige og østlige områder af landet ville UNP havde vundet valget. De spøjse er nu, at de selvsamme personer som ønskede tamilernes boykot af valget i 2005, ønsker af de selvsamme tamiler, at de nu hjertelig skal gå til stemme boksene og sætte kryds hos Generalen. Kan TNA være kongemager alene? Vil tamilerne adlyde TNA blindt og gøre som de ønsker og stemme på Fonseka?
Sri Lanka står nu ved et afgørende valg. Landet har brug nu brug for lederskab til at bringe alle de løse ender sammen og genforene den etniske landskab og binde øst og nord sammen til den begyndende økonomiske fremgang. Begge parter har ikke den nødvendige politiske maskine til at efterkomme nedkæmpelsen af korruptionen, efterkomme en politisk konsensus blandt minoriteterne og samtidig ruste landet til den nye årti og vækst. Korruptionen er et nødvendig onde i regionen for at få tingene til at ske og det er ikke chokerende nyheder på disse kanter, men graden af denne korruption er taget til og har været fået stærke negative følger på den politiske klima. Derfor skal det internationale samfund holde godt øje med udviklingen af landet og presse på af de kanaler, som nu er mulig til få landet indirekte til at implementere de demokratiske værktøjer, som kan efterkomme god regeringsførelse og transparens i det politiske system. Hvis præsidenten genvinder valget vil han få mere en travlt i at efterkomme folkets ønske om nedkæmpelsen af korruptionen i regeringen ellers vil han få en regering til parlamentsvalget, som vil modarbejde præsidenten de næste 6 år og dermed går Sri Lanka endnu engang glip af den udvikling of økonomisk fremgang som landet inderlig har brug.
januar 18th, 2010 at 00:34
Du skriver:
Dernæst er det jo ingen hemmelighed at TNA som var en LTTE front organisation indirekte moralsk også støttede attentatet mod General Fonseka og det paradoksale i, at de nu støtter den samme herre som var skyld i elimineringen af LTTE,
Min kommentar:
Hvordan kan du være sikker på at TNA indirekte gav moralsk støtte til at snigmyrde General Fonseka. Farer du ikke vild i blækhuset? Pas på hvad du skriver. Prøv at være mere objektiv. Jeg kan se og fonemme en singalesisk nationalist bag essay. Fonseka og Rajapakse er ligesom pest eller kholara.Efter at LTTE er væk fra Sri Lanka vil TNA tale tamilernes sag. Måske har de en vaccine mod den sygdom de selv har valgt. Jeg synes det er et godt valg, men den afgørende er valgets resultat. Hvis General Fonseka vinder, vil det være bedre for Tamilere. Vent og se
januar 19th, 2010 at 23:11
Hej Kevin,
Du har ret, jeg har ikke en stykke skrivelse hvorpå der står, at TNA støttede LTTE´s selvmordsaktion imod General Fonseka. Dette skal læses først og fremmest, som en antagelse og logisk konsekvens af at være LTTE´s forlængede (politisk) arm under konflikten. TNA har jo mig bekendt ikke taget offentlig afstand fra dette mordforsøg så vidt jeg husker, så derfor antager jeg, at TNA så en moralsk fordel i at Fonseka ladede livet. Hvorfor skal jeg passe på hvad jeg skriver? Jeg er jo en klar holdning og synespunkter, som jeg lader fremgå i alle mine skrivelser og mit mål er ikke at være neutral eller objektiv. Mit job er ej heller at please en gruppe mennesker eller individer. Hvis du vil kategorisere mig, som singalesisk nationalist, således du bedre kan gøre mine udsagn håndgribelig i forhold til dine synespunkter og syn på udviklingen på Sri Lanka, er det fint med mig. En Singalesisk Nationalist er en person i yderste konsekvens, hvis du spørger ham gerne vil smede alle minoriteter ud på havet og den retning har jeg ikke tænkt mig at følge. Jeg kan godt følge dig i, at du synes valget mellem Fonseka og Rajapaksa er en valg mellem pest eller kolera, men handler præsidentsvalget heller ikke om et valg mellem lederskab og ikke-lederskab? Er det ikke et valg mellem hvem af kandidaterne, som bedst kan lede landet frem i det nye årti? TNA taler ikke alle tamilernes sag alene og jeg ved ikke hvor du har denne påstand fra. Mig bekendt er der mange politiske tamilske grupper. Jeg synes det er en misforstået generalisering af tamilerne, som en harmonisk gruppetænkende gruppe. Det får mig til at tænke på de borgerretsbevægelser i USA i 1960-70érne, som udsprang af Black Power bevægelsen og andre borgerretsbevægelser som hævede, at de talte for alle de sorte i USA. Hvis General Fonseka som præsident kan være ligeså succesfuld og målorienteret som præsident, som da han var i hærledelsen vil udsigterne måske se fint ud på det korte bane også hvis de tamilske sager tages alvorlig, men tænk lidt over hvilken regering han skal havde styr på? Hvis højrefløjen vinder til parlamentsvalget skal præsidenten havde styr på UNP og JVP. Vil JVP give politiske indrømmelser til TNA, samtidig med at de vil kæmpe arbejdernes ret og andet marxistiske og nationalistiske paroler overfor UNP folkene? Vil alle tre partier være i regeringen? Eller er det kun UNP og TNA med JVP på sidelinien? Jeg tror desvære ikke på denne konstruktion, den lyder for useriøs med mindre General Fonseka har en tegnebog så stor som Mahinda Rakapaksa til at købe disse personer til egen vinding.
januar 20th, 2010 at 02:03
Kære Chamara
Det er betryggende og dejligt at læse din definition om nationalismen. Som du skriver findes desværre singalesiske nationalister der smider tamilere ud på havet og det har jeg set i en video og den er ikke ”konstruret” som nakkeskød videoerne. Der er en singalesisk kriminel kommisær smed en tamiler ud i havet til druknedøden for øjnene af flerehundrede øjenvidner. Sådan en episode ville muligvis ikke have fundet afsted under tigrenes tid. Personligt ville denne kriminelkommissær været bange for represalier fra tigrene. Lignende episoder giver mig et myrekryb og jeg er bange for at den singalesiske herreman mentalitet dukker langsomt frem.
Tigrene var kendt for deres bevæbnede kamp og terrorhandlinger, men ikke for korruption. Det er nogle af de gode egenskab tigrene havde og de fleste srilankanske politikere manglede. Denne korruption immunitet hos tigrene var også en årsag til at tigrene hurtigt vandt popularitet blandt tamilerne over hele jorden. Det gav muligvis overselvtillid og det banede muligvis vejen til attantetet på Rajiv Gandhi.
Tigrene har styret det tamilske samfund med hårdhånd. Tigrene likviderede tamilere der gik deres egnenveje. TNA ville ikke have overlevet, hvis de nu havde modsat sig LTTE. Der har været mange intellektuelle personer og politikere der blev likvideret af LTTE, da disse personer på et eller andet tidspunkt arbejdede imod tigrenes vilje. TNA har ikke solgt sig til fjenden ligesom mange andre tamilere herunder tidligere LTTE medlemmer.
Disse nye politikere har meget til fælles med præsident Rajapakse, nemlig mig og min familie kommer forud for folket og landet. Der findes mange ”tamilske” politikere der samarbejder med præsident Rajapakse og det er min personlige holdning at disse politikere er ligesindede med Rajapakse. Det vil være ret tåbelig af tamilere at lytte til dem og hvis de gjorde ville tamilerne forsikre et luksuriøst liv til disse politikere og deres familie.
Hverken Rajapakse eller disse tamilske politikere kan levere varen nu. Deres tid er forbi. Disse tamilske politikere havde en nytteværdig sålænge tigrene eksisterede. De tidligere tigersoldater kunne give oplysningerne om tigrene til regeringen og nu har de kun gamle nyheder og det kan man ikke bruge til noget. Disse politikere kan ikke løse landets økonomiske problemer eller kan yde med ekspertise til at udvikle landet.
Jeg kan drage en paralell mellem Nasar Khadar i Danmark med disse politikere, men selvfølgelig Naser er en uddannet mand. De som ikke har noget at levere noget nu, forsøger de at plukke hår på et naturligt skaldet hoved og på en æggeskal. De kigger langt mod horisonten for at finde en LTTE trussel. Den eneste de kan får øje på er TNA. De har forsøgt at banlyse TNA, men det ikke lykkedes. TNA er meget demokratisk end mange af disse politikere. Nogle af TNA medlemmer har mange års erfaring.
TNA har samarbjedet med LTTE og det var en nødvendighed for at overleve. UNP har samarbejdet med LTTE og præsident Rajapakse angiveligt skulle have samarbejdet med LTTE for at besejre UNP. Jeg fordømmer LTTE for deres grusomme handlinger og samtidig lovpriser jeg dem for at have behandlet de singalesiske soldater meget menneskeligt. Det betyder ikke at jeg har en moralsk forpligtelse for de grusomme handlinger LTTE havde udført eller jeg har indirekte givet min samtykke til disse grusomme handlinger. Vi må ikke kun fordømme og vi må også roser, når nogen gør eller gjorde noget godt. Det er min personlige holdning. Det er godt at Rajapakse regering nedkæmpede tigrene med det ord at de vil befrie tamilerne, efterkrigstiden viser at det bare var et påskud. De grusomheder som regeringsstyrkene gjorde mod det tamilske folk er hundrede gange værre end de grusomheder LTTE havde gjort i hele den tid bevægelsen eksisterede. Det handler bare ikke om ord. Det handler om handlinger der skaber tryk og giver tamilerne den frihed og de rettigheder som regeringen havde lovet. Frihed handler ikke kun om at et eksil ekspatriot kan rejse frit til Trinco eller Vanni. Frihed handler om at en Tamil fra Vanni kan rejse til Hambanthottai uden at være bange. Frihed handler om at en tamil kan give klage mod den singalser, der besætter denne tamilers jord. Frihed handler om at politimanden giver tamileren retfærdighed uden at diskriminerer ham eller tager parti med sin etniskfælle.
De fleste tamilere ønsker ikke en sameksistens med singalesere, men nu har de ikke andet valg. De tør engang at tænke deres inderste ønske højt. Tamilsk sjæl er ligesom et flænset stykke stof. Tror du at tamilerne kan glemme al det grusomheder der foregig og stadigvæk foregår i Vanni og i resten af landet.
Den singalesiske regering bruger mange penge til at bygge militære anlæg i Vanni. De forebygger og strategisk placerer militærlejre i hjertet af det tamilske land, så de nemt kan fortsætte med undertrykkelsen. Det virker som om den srilankanske regering satser mere på undertrykkelse og nedkæmpelse af en fremtidig revolution. Når folket får deres rettigheder og frihed er der ikke behov for et kæmpe stor militærapparat på Sri Lanka. Det er et land som har ikke noget bemærkelsesværdig natur ressurser. Derfor er en fremmed invasion minimail. Hvis vi nu antager at Indien er en trussel, vil jeg nok sige at det vil være tåbeligt at bygge et forsvar mod det folkerige militær. Indien kan tæmmes med alliancen med Kina og der behøver man ikke en stærk militær med store omkostninger.
Denne jingoisme er til at skræmme tamilere og andre minoriteter så de ikke drømme engang om at løfte en protestplakat. Som Sarath Fonseka sagde engang under krigen, skal mindretallet finder sig i fleretallets færden. Sarath Fonseka er bedre en Rajapakse men ikke den bedste. Det ser ud til at Sarath Fonseka vil lade sig inspirere af de vestlige demokratiske værdier. Når tamilerne og TNA har valgt at kæmpe for deres rettigheder i den samlede Sri Lanka ad demokratiske og parlamentariske veje, vil det være at alliere sig med en som Fonseka. Det ser ud til at Kina ikke forstår ret meget om menneskerettigheder og demokrati og det vil være en umulig opgave for tamilere og TNA, at undervise Kina om demokratiske værdier. Derfor vi tamilere skal forene os under TNA. Det handler også om tamilere fra bjerglandet og resten af øen. TNA skal udvikle sig til et parti der kæmpe for alle undertrykte srilankanere. TNA skal stræber efter at være immunister og korruptionfri. Det er på denne måde vi alle srialankanere vinde den rigtige fred og kan leve som søskende.
januar 20th, 2010 at 22:21
Hej Kevin,
Jeg har set videoen, hvor nogle feje-betjente jager en mentalt retarderet person med tamilsk baggrund ud i havet. Jeg håber de havnede i fængsel. Dertil skal der siges, at det ikke kun tamiler disse slags betjente vil kaste deres vold på, da flere singalesiske personer også har været genstand til politi vold med døden til følge på det seneste. Sådanne episoder er meget udbredt. Politiets vold har fundet sted i en lang periode nu. I 80érne var det JVP folk som fik ordensmagtens politisk motiverede vold at mærke. Det har efter terrorlovenes indførelse været frie hænder for politifolk og militærfolk og de tror de kan klare frisag mod alt. Jeg håber snart det vil høre fortiden til. Disse terrorlove kan med god grund afskaffes, da der ikke er terrorisme mere, hvis man skal tro på regeringen. Så hvorfor opretholde disse love, hvis der er normalitet?
Jeg tror altså nogle gange løber din fantasi af med dig Kevin, når du tror, at det var på grund af LTTE, at myndighederne tidligere har været påpasselige med at udøve vold mod tamiler eller andre dele af befolkningen. Det har været rigelig med overgreb på befolkningen, også blandt tamilerne. Men jeg kan godt forstå din Robin Hood tænkning. Den har været en god godnathistorie blandt LTTE støtter i vesten.
Jeg ved godt, at herremand mentaliteten blandt singalesere ikke helt er ukendt fænomen på øen og i singalesisk retorik. For 6 måneder siden var den god fortaler for denne retorik nemlig Fonseka. Det er derfor naiv, at tro manden har skiftet mening, blot fordi han ville være præsident. Du siger det faktisk jo selv, det er et valg mellem pest eller kolera.
Du skriver:
“Tigrene var kendt for deres bevæbnede kamp og terrorhandlinger, men ikke for korruption”
Du må meget gerne bakke din påstand op med lidt ekstra info (dokumentation), det vil være godt i netop i dette håndfaste tilfælde, så det bare ikke hænger frit i luften. Jeg tror næppe LTTE førte revision eller PriceWaterhouseCoopers var med på en kigger mht. til deres pengesager eller at de havde en slags form for “korruption immunitet”, som det eneste organisation i verden. Du efterspurgte jo til lidt objektivitet tidligere. Når det er sagt, synes jeg det er helt i orden med LTTE romantik, det føles lidt nostalgisk for tiden.
For det andet var LTTE jo kendt for en organisation, som kørte en pyramide spilagtig system, hvor alt indsamling (frivillig, tvang eller måske med en pistol for panden) gik til den øverste i organisationen eller rettere til K.P. De købte således, deres våben af Nordkorea og andre lande eller kanaler, som kunne levere deres varer. Tror du ikke, at Karunanidhi også fik lidt penge til at ordne LTTE sager i Tamil Nadu? Måske hedder det ikke korruption i LTTE terminologi, men snare royalties, eller kommission. Jeg kan godt forstå at du gerne vil romantisere LTTE, der er mange som henfalder til denne tankegang. Det er ligesom nogle gode og anstændige muslimer, som ikke er terrorister, men engang i mellem når de mangler en helt af format (de har jo ikke rigtig haft en siden Saladin) romantiserer lidt over Al Qaeda og Bin Laden. Al Qaeda er jo under dogs i forhold til amerikanerne med alt deres isenkramp og derfor fremstår Al Qaeda, som nogle anti-materislisike frihedskæmpere, der kæmper med deres bare næver på kamelryg. Jeg synes det er romantik på højt plan? Hatten af for Bin Laden, måske skulle amerikanerne ansætte Fonseka, hvis han ikke vinder Præsidents valget eller Gota, som også er amerikaner til at tage sig af deres sager i Afghanistan?
Jeg er enig med dig I at, hvis TNA modsatte sig LTTE fik de også en kugle for panden, som resten af de gode tamilske politikere som måtte lade livet under LTTE. Nogle af dem kunne havde gavnet den nuværende proces i dag. De havde mod til at sige fra, måske er disse de sande frihedskæmpere hos tamilerne, men hvem forsvarer deres handlinger i dag? Hvor er selvransagelsen hos TNA. ER det ikke på tide, hvis TNA skal frem på banen, at tage afstand deres tid i LTTE´s vold. Hvad skal der til før TNA kan blive stuerene?
Bevægelsesfriheden for TNA har sikkert været begrænset. Men tænk engang, hvis der var en rigtig singalesisk nationalistisk ekstremistisk bevægelse tilstede en slags omvendt LTTE?. Tror du så ikke TNA folkene og sikkert også de andre tamilske politikere og andre anderledes tænkende dele af befolkningen end dem fik sparket for alvor? Jeg tror TNA var heldig med at de trods alt kun havde LTTE som ville dem noget ondt, hvis de sagde fra.
Du skriver:
“Jeg kan drage en paralell mellem Nasar Khadar i Danmark med disse politikere, men selvfølgelig Naser er en uddannet mand. De som ikke har noget at levere noget nu, forsøger de at plukke hår på et naturligt skaldet hoved og på en æggeskal.”
Denne giver ikke helt mening lidt kryptisk formuleret tror jeg, hvad vil du sige med denne sammenligning?
Du skriver:
“Frihed handler ikke kun om at et eksil ekspatriot kan rejse frit til Trinco eller Vanni. Frihed handler om at en Tamil fra Vanni kan rejse til Hambanthottai uden at være bange”.
Enig i dette. Det handler ikke kun om at en patriotisk mand (læs singalesisk) kan rejse rundt i landet frit i hver afkroge af landet, men at frihed også handler om, at tamiler fra Vanni kan rejse alle steder de vil uden at frygte for deres sikkerhed. Det vil jeg også kæmpe for og det vil ske for i større grad fremtiden, når de sidste også bliver løsladt for deres lejrer. Jeg kan med glæde fortælle dig, at tamilere og andre fra syd nu (hvor de fleste tamiler trods alt bor) valfarter til nord i stor stil for at besøge og se området som i mange år har været forbudt. Jeg snakkede med en ung tamil, som dog først talte tamilsk med mig i tro om jeg kunne forstå ham og dernæst slå over på engelsk, men vi endte til sidst på singalesisk, da hans singalesiske var bedre end engelsk. Vi talte om udsigterne til, at rejse til Jaffna og besøge familien han ikke havde set længe. Mange af hans venner var allerede i Jaffna og Jaffna bliver et hit i 2010. Selv singaleserne vil til Jaffna. Byen som er centrum for stor tamilsk kultur med alle dens spændende øer bliver et trækplaster uden lige og byen vil opleve vækst og fremgang til gavn for alle i området. Jeg håber byen vil genvinde tidligere tiders storhed og specielle identitet. Jeg mødte mange tamilere, især fra Canada som sagde, at LTTE propaganda havde været massiv, nu hvor de selv rejse frit rundt over hele øen og så de falske anklager de har levet under i mange år.
Du skriver:
“Frihed handler om at en tamil kan give klage mod den singalser, der besætter denne tamilers jord. Frihed handler om at politimanden giver tamileren retfærdighed uden at diskriminerer ham eller tager parti med sin etniskfælle.”
De frihedsrettigheder, som du skriver skal indføres. demokratiske love som du ser i vestlige love hvor uafhængige institutioner kan holde øje med brud af disse live og som kan føre disse sager i retten. Disse tiltag mangler på Sri Lanka. Demokratiet skal styrkes. Derfor handler dette valg også hvem af de to præsidentkandidater kan få implementeret alle de forfatningsændringer og tilføjelser som er vedtaget, men ikke helt er ført ud i livet. Dernæst styrke de demokratiske spilleregler. Den præsident som kan styrke de demokratiske institutioner og frihedsrettigheder+ genetablering af pressefriheden vil være den værdige til at lede Sri Lanka ind i det nye årti.
Du skriver:
“De fleste tamilere ønsker ikke en sameksistens med singalesere, men nu har de ikke andet valg. De tør engang at tænke deres inderste ønske højt. Tamilsk sjæl er ligesom et flænset stykke stof. Tror du at tamilerne kan glemme al det grusomheder der foregig og stadigvæk foregår i Vanni og i resten af landet.
Den singalesiske regering bruger mange penge til at bygge militære anlæg i Vanni. De forebygger og strategisk placerer militærlejre i hjertet af det tamilske land, så de nemt kan fortsætte med undertrykkelsen. Det virker som om den srilankanske regering satser mere på undertrykkelse og nedkæmpelse af en fremtidig revolution. Når folket får deres rettigheder og frihed er der ikke behov for et kæmpe stor militærapparat på Sri Lanka. Det er et land som har ikke noget bemærkelsesværdig natur ressurser. Derfor er en fremmed invasion minimail. Hvis vi nu antager at Indien er en trussel, vil jeg nok sige at det vil være tåbeligt at bygge et forsvar mod det folkerige militær. Indien kan tæmmes med alliancen med Kina og der behøver man ikke en stærk militær med store omkostninger.
Denne jingoisme er til at skræmme tamilere og andre minoriteter så de ikke drømme engang om at løfte en protestplakat.”
Drømme, fantasier og romantik, som jeg ser på ovenstående er ikke, undskyld mig, særlig saglig, det er endnu en offer rolle som nogle tamilere har spillet så længe, at de er blevet verdensmestrer i efter min mening. Jeg forstår faktisk ikke hvorfra du har disse opfattelser/ideer fra. Jeg tror faktisk ikke på, at man kan tage patent på tamil-heden eller snakke så generalt om den tamilske identit, som du og andre gør. Disse billeder virker, som en undskyldning for tamilske folks lidelser, som jeg mener er selvforstærkende. Det er for nemt, at give flertallet skylden for minoritetens ulykker. Det er ligeså den undskyldning nazisterne brugte mod jøderne. “…Tyskere ønsker ikke sameksistens med jøderne, men nu har vi ikke andet valg og derfor skal vi finde en løsning til det jødiske problem..” Uheldigvis var Tyskerne flertallet. Forstår du min pointe? Det virker som om, at det kommer fra samme drømmefabrik bare i ny indpakning? Har du spurgt Santhos om medlemskab i hans nye kaffeklub? De har jo lavet et nyt drømmefabrik, som skal tage arven op fra hans terror dømte forening, men med et lille vinkel nu, at det skal ske ved demokratiske midler, så måske kan de blive godkendt af de danske myndigheder og ikke få inddraget alle pengene som sidst. Så må vi jo håbe at kontingent ikke bliver så stort, at det ikke går ud over de nye medlemmers budget. Vi må håbe på at pengene denne gang ikke går til krudt og kugler, men til noget som kan bidrage til noget godt, som jeg dog stærk tvivler på.
Du skriver:
”Som Sarath Fonseka sagde engang under krigen, skal mindretallet finder sig i fleretallets færden. Sarath Fonseka er bedre en Rajapakse men ikke den bedste.”
Fonseka sagde, at mindretallet skal finde sig i og forstå flertallets ønsker og færden. JA, du har ret…..det er jo en demokratisk ret, men ikke kan være uenig i. Hvem er egentlig den bedste så, hvis vi udelader Generalen og Præsidenten? Der jo trods alt 20 andre kandidater på listen? Der er jo også en del tamilske præsident kandidater? Hvor mange stemmer vil de få? Måske er en tamilsk præsident løsningen?
januar 21st, 2010 at 19:53
1. Kære Chamara
Du har ret i at Sri Lanka er kendt for politivold og vold i det hele taget. Der døde tusindvis af unge singalesere i 70erne og i 80erne.
Der flød unge singalesers lig i floderne og på gaderne under begge JVP revolution. Derfor er jeg helt enig med dig i at volden på Sri Lanka kender hverken etniske, religiøse eller kulturelle grænse.
En ung pige ved navnet Mannamperi blev tvunget til at gå nøgen på gaden og hun blev likvideret efter grove seksuelle overgreb fra ordensmagten som bestod af sine egne singalesere. Undertrykkelsen og grove overgreb har ikke været udelukkende på tamilere, men der er et mønster med den vold tamilerne bliver udsat for på Sri Lanka. En anden forskel er at der en kontinuitet i volden mod tamilerne. Det er kun tamilerne der blev marginaliseret, men ikke singaleserne.
Vold på singaleserne er en reaktion på den røde revolution der begyndte pga. større arbejdsløshed blandt nyuddannede unge singalesere. Der udklækkede mange universitetsuddannede unge mænd og kvinder efter uddannelsesreformen, men regeringen kunne ikke skaffe jobs til disse unge mænd og kvinder. Den anden gang årsagen til oprøret var IPKF styrkernes tilstedeværelse.
Du skrev at nogle gange løber min fantasi af med mig, fordi jeg tror at der er en sammenhæng mellem myndighedernes vold og LTTE tilstedeværelse.
Siden slutning af 50erne har der været mange race uroligheder indtil 1983, hvor hundredvis af tamilere mistede livet og mange millioner værd ejendomme og indtægtskilde var gået i tab. Tamilsk oprør voksede støt siden juli 1986 med den indiske central regerings støtte. Den srilankanske militær kunne mærke at den tamilske oprørsstyrke var ved at forme sig til en bemærkelsesværdig modstander. Ejendommelig nok har der ikke været nogen race uroligheder siden 1983.
Der skulle have været mindst 6 race uroligheder mellem 1986 til 2009. Derfor kan det ikke bare være lutter fantasi.
Jeg kan se et mønster i voldens udvikling på Sri Lanka. Jeg kommer fra den kosmopolitiske by Trinco. Siden 1977 race uroligheder opstod der bevæbnede singalesiske bande i Trinco. På spidsen stod der en singalesisk fisk engroshandler. Disse bande bortførte tamilere og lynchede dem og likvideret dem. Der har også været episode, hvor de sejlede med de tilfangetagende tamilere bandt dem til store sten og smed dem ud i dybet.
På det tidspunkt var soldaterne næsten udelukkende af singalesere. Disse soldater havde gode forbindelse med disse bander. Der har været tilfælde hvor soldaterne anholdte en tamiler under ”mistanke” og førte ham til en af disse bandes kvarter og lod ham ”gå hjem”, men han nåede aldrig sit hjem.
Jeg tror ikke på at Rajapakse klanen vil gøre noget godt for landet og slet ikke for tamilerne. Jeg har heller ikke stor tillid til Generalen, men han må være en ærlig mand, der taler frit fra leveren. Jeg henviser igen til hans åbne udtalelse om politikerne i Tamil Nadu og om minoriteternes plads på Sri Lanka.
Tigrene kunne købe information fra den srilankanske bevæbnede styrke og der var mulighed for at bestikke landets sikkerheds personalet. Tigrene var ikke til salg indtil fredsaftalen. Det er det jeg mener at de ikke var korrupte. Selvfølgelig har de højt placeret tiger medlemmer har haft ulovlig og uregelmæssig omgang med midlerne. KP er også et godt eksempel på at have levet et luksusliv på eksil tamilernes blodpenge.
Det vil være meget naivt af mig at ikke tro på det. Tigrene har bestukket mange, men de lod sig ikke bestikke. Tigrene købte, men tigrene var ikke til salg. Det er denne ikke lade sig at bestikke karakter hos tigrene, der gjorde dem populær blandt tamilere over hele verden. Undskyld for at jeg ikke havde været præcis og skrevet tydeligere før.
Jeg er ikke romantiker. Jeg er vred på LTTE for at have ødelagt vores muligheder. Jeg fordømmer LTTE, men samtidig roser jeg også for de ting som de har gjort godt for tamilerne. Det er min personlig holdning. Det betyder ikke at jeg er medlem af tigrene. Jeg vil gerne have at tamilerne for et fredeligt liv.
Hverken Fonseka eller Gota er supermand. År 2009 er den rette tidspunkt til at vinde denne krig. En stærk Kina, teknologisk udviklet Indien og mange andre landes støtte samt den internationale politiske situation samt LTTE idioti var en kombination der skabte tiden til at vinde krigen. Derfor tror jeg ikke på at General Fon og Gota kan vinde krigen i Afghanistan.
Det jeg kan godt lide ved TNA er at de har klart og tydeligt givet udtryk for at de vil stræbe efter at finde en løsning på tamilernes problemer under en forenet Sri Lanka. De lod sig ikke købe af Rajapakse undtagen ham der blev løsladt her for nylig og fik en luksus villa i Vanni med politi beskyttelse.
Jeg kan godt lide din humoristiske sans. Jeg er ikke kaffedrikker. Jeg drikker af og til te, men jeg er ikke afhængig af den. En kop te kan jeg godt lide og Santosh kaffeklub er ikke min kop te. Det er givende at skrive tilbage til dig.
januar 21st, 2010 at 22:47
Super godt skrevet Kevin. Det er virkelig nogle argumenter jeg kan bruge til noget og jeg vil bestemt tage dine holdninger og udsagn til mig.
Det du skriver giver rigtig god mening og jeg holder virkelig meget af denne svar på tiltale. Det bedste til dato.
Det er godt vi har lidt humor til overs oven på alt de seriøse og få at et nemt grin. Det fjerner skyderne og hjælper os til at se ud og se nogle lyspunkter.
Et hjertelig tak fra mig,
januar 21st, 2010 at 23:56
Tak i lige måde