Fonseka eller Rajapakse? 2
Skrevet af Mikkel W. Kaagaard | 05 januar 2010
Der findes dog et konstruktivt alternativ til automatisk at støtte Fonseka. Tamilske ledere kan vælge at forhandle med de to kandidater for at se hvem der kan tilbyde flest indrømmelser til tamilerne til gengæld for deres støtte. Alt tyder på at afgørelsen bliver tæt og tamilernes stemmer bliver afgørende. Srilankansk politik er ikke for tøsedrenge og konkurrencen mellem UNP og SLFP har været benhård siden 1956. Politisk magt er lig med store økonomiske gevinster for de sejrende politikere og deres bagland. De vil gå meget langt for at vinde, og det er tamilernes store chance. Tidligere har små stærkt singalesisk-nationalistiske partier som JVP, JNP og JHU haft meget stor indflydelse, fordi de kunne afgøre om UNP eller SLFP fik magten. De har brugt deres indflydelse til at forhindre kompromisser med tamilerne og til at give buddhismen og singalesisk en fortrinsstilling. Tamilerne satte sig derimod uden for indflydelse, fordi deres største parti Tamil National Alliance (TNA) (og før dem TULF) krævede en selvstændig tamilsk stat. Ingen leder af hverken UNP eller SLFP kunne overleve i politik hvis de indgik et tæt samarbejde med et parti der ønskede at løsrive en tredjedel af landet. Det var i denne sammenhæng naturligvis endnu værre at TNA støttede De Tamilske Tigres væbnede kamp, som kostede tusindvis af singalesiske soldater og civile livet. Men nu er De Tamilske Tigre stort set udslettet som militær trussel, og for tamilske ledere som er villige til at arbejde inden for rammerne af den srilankanske stat er der store muligheder for indflydelse. Blandt de oplagte krav for at få tamilernes støtte er en garanti for at alle tamilske flygtninge kan vende hjem til præcis den landsby de boede i inden offensiven. En ophævelse af undtagelsestilstanden og ophævelse af de vidtgående terrorlove er også af ekstremt stor betydning. Det er denne lovgivning, som har betydet, at alle forsøg på at forbedre menneskerettighedssituationen og retsforfølge de politi- og militærfolk som begår overgreb hidtil er blevet forhindret.
Tamilerne på Sri Lanka står meget splittet. I den østlige provins er der støtter af Karuna som er medlem af SLFP og der er støtter af Pillayans TMVP, der er midt i en hård magtkamp med Karunas folk, men som formentlig ender med også at støtte Rajapakse/SLFP. I den centrale del af landet er de såkaldt indiske tamiler splittet mellem en lille håndfuld partier hvoraf to af de største støtter SLFP. I den sydlige del af landet er der en del tamiler som støtter UNP og enkelte som støtter SLFP. Andre støtter Democratic Peoples Front under ledelse af tamilen Manu Ganesan, som er gået sammen med UNP og JVP om at støtte Fonseka. I den nordlige provins er det mest populære parti formentlig stadig TNA som blev det klart største tamilske parti ved det seneste parlamentsvalg i 2004. TNA blev tidligere holdt sammen af LTTE, som ikke tolererede nogen form for opposition til deres overordnede linje. I dag er TNA præget af intern splittelse. Flere ledende medlemmer har forladt partiet, og andre er blevet myrdet eller har forladt landet. Et medlem af TNA har valgt at stille op til præsidentvalget mens den største fraktion i partiet i øjeblikket forhandler med Rajapakse og Fonseka.
Det er urealistisk, at Sri Lankas tamiler skal blive samlet bag ét parti inden præsidentvalget eller for den sags skyld inden parlamentsvalget. Det har dog den fordel, at der vil være tamiler med gode forbindelser til præsidenten uanset hvem der vinder. Det vigtigste er, at størstedelen af tamilerne ikke bliver ved med at sætte sig uden for indflydelse. Hvis der fokuseres på kravet om en selvstændig tamilsk stat vil det forhindre en effektiv kamp for tamilernes interesser. Hvis Sri Lankas tamiler vælger at leve i den drømmeverden, som desværre præger flertallet af eksiltamilernes kamp for Tamil Eelam, vil det faktisk forhindre at tamilerne nogensinde opnår en selvstændig stat eller noget der ligner. Hvis ikke de internt fordrevnes interesser sikres, hvis ikke singalesisk bosættelsespolitik forhindres, hvis ikke tamilernes økonomiske situation i det nordøstlige Sri Lanka forbedres og hvis ikke tamilernes kulturelle interesser sikres – så er der intet tamilsk flertal i det nordøstlige Sri Lanka om 50 år og ingen tamilsk befolkningsgruppe som har styrken (hverken politisk, økonomisk, kulturelt eller militært) til at kræve en selvstændig stat.
Tamilerne har INGEN chance for at opnå en stat med militære midler eller ved at stå stejlt på kravet om denne stat på kort sigt. Men både selvstyre inden for en føderation og selvstændighed er noget der kan opnås ved gradvist at forbedre tamilernes position. Skotland, Catalonien og Quebec er nået meget langt i retning af selvstændighed med fredelige midler. De har udnyttet deres politiske indflydelse som ”kongemagere”, der afgør hvilket af de største partier som får magten, til gradvist at opnå resultater. I øjeblikket ser det faktisk ud til at den største forhindring for selvstændighed er borgernes egne betænkeligheder ved at tage skridtet fuldt ud. Det samme kan meget vel ske i Sri Lanka. Hvis det lykkes for tamilerne at sikre deres interesser inden for den srilankanske stat er det langt fra sikkert, at de ønsker en selvstændig stat. Fordi det er under halvdelen af Sri Lankas tamiler som har udsigt til at blive en del af en sådan stat (som beskrevet i mit fjerde rejsebrev fra Sri Lanka her på hjemmesiden i september) og fordi tamilernes økonomiske interesser på Sri Lanka går på tværs af landet. Fra 1930erne til 1970erne var der ikke opbakning til krav om selvstændighed blandt tamilerne. Der var kun fordi forsøgene på at sikre tamilernes rettigheder inden for rammerne af den srilankanske stat slog fejl i denne periode, at man fremsatte kravet om en tamilsk stat – velvidende at en sådan stat ville have en række negative konsekvenser for tamilerne.
Jeg håber, at TNA vil bruge 2010 på at forhandle sig frem til gode aftaler som sikrer tamilske interesser. Min vurdering er, at de vil have de bedste muligheder ved at samarbejde med UNP og Fonseka. Men det er vigtigt, at TNA erkender at de ikke kan opnå det hele på en gang. Og det er vigtigt, at det eksiltamilske samfund erkender realiteterne på Sri Lanka og støtter TNA og de andre tamilske partiers aktive kamp for tamilske interesser i et ofte meget mudret politisk spil. Tamilsk boykot af valg er kun til gavn for singalesiske nationalister og eksiltamiler som har gjort Tamil Eelam til en karrierevej.
januar 7th, 2010 at 13:28
TNA erklærede d. 6. Januar, at de støtter Fonseka ved præsidentvalget. Det meddelte R.Sampanthan fra TNA på en pressekonference. Det fremgik at der i høj grad var tale om et fravalg af Mahinda Rajapakse og i mindre grad et tilvalg af Fonseka.
Ifølge Sampanthan har TNA ikke stillet betingelser for støtten til Fonseka. Det er lidt overraskende da TNA nu har muligeheden for at afgøre valget og dermed få gode indrømmelser til gengæld for deres støtte. En forklaring kan være, at TNA ikke ønsker at indgå i et for tæt samarbejde med Fonseka, der som tidligere hærchef har et medansvar for begivendhederne under regeringsoffensiven fra 2006 til maj 2009. I hvert fald ikke udadtil. Det kan skade TNAs opbakning blandt tamiler. En anden forklaring kunne være, at Fonseka (og oppositionskoalitionen) ikke ønsker at fremstå som nogen der er i lommen på TNA. Det kunne meget vel koste dem singalesiske stemmer. Det er derfor muligt at Fonseka har afvist at give TNA garantier, eller at han og TNA er blevet enige om ikke at offentliggøre disse.
Under alle omstændigheder er det positivt at TNA forsøger at opnå reel indflydelse. Fonseka har allerede afgivet løfter om at mildne terrorlovene, øge bevægelsesfriheden i den nordlige provins og enten anklage eller løslade fanger der tilbageholdes uden sigtelse. Hvis Fonseka ikke leverer varen kan TNA senere undlade at støtte oppositionsalliancen ved parlamentsvalget til foråret, eller i forbindelse med en finanslov på et senere tidspunkt.
januar 17th, 2010 at 15:38
Ifølge Colombo-avisen The Sunday Times (d. 17/1) har R. Sampanthan fra Tamil National Alliance (TNA) gjort det klart, at TNA ønsker en løsning på landets etniske konflikt som er inden for rammerne af et samlet Sri Lanka. Hermed er der for alvor ved at opstå splittelse mellem flertallet af tamiler i Sri Lanka og flertallet af tamiler i udlandet. I udlandet er resterne af De Tamilske Tigre i øjeblikket i gang med at arrangere tamilske ‘folkeafstemninger’ til fordel for Vaddukoddai-resolutionen som netop fremfører kravet om en selvstændig tamilsk stat. Samtidig oprettes der blandt eksiltamilerne afdelinger af det man ønsker skal fungere som en tamilsk verdensregering. I Danmark under navnet Dansk Tamilsk Forum.
Under de sidste mange år af borgerkrigen var der tydelige tegn på at tamilerne i Sri Lanka var langt mere splittede i spørgsmålet om støtte til De Tamilske Tigre og støtte til en selvstændig stat end tamilerne i udlandet. Mange tamiler i Sri Lanka var kritiske overfor De Tamilske Tigres metoder og mangel på demokrati. Mange tamiler i Sri Lanka var også bevidste om at en selvstændig tamilsk stat dels var urealistisk og dels kunne skabe lige så mange problemer for tamilerne som den ville løse. Derfor blev det også allerede nævnt i Vaddukoddai-resolutionen at Ceylon Workers Congress havde reservationer i forhold til resolutionen og de tamilsktalende muslimers støtte til resolutionen forsvandt også hurtigt.
Nu hvor De Tamilske Tigre er blevet knust som militærmagt i Sri Lanka kan de ikke længere påtvinge Sri Lankas tamiler deres vilje. Der er derfor udsigt til en årelang splittelse mellem det kompromissøgende flertal af tamiler i Sri Lanka og det stærkt nationalistiske flertal af tamiler i udlandet. Det vil til parlamentsvalget senere på året vise sig hvordan styrkeforholdet er mellem de tamilske partier, men alt tyder på at ønsket om at arbejde inden for rammerne af den srilankanske stat er gældende for alle større tamilske partier. Det bliver meget interessant at følge hvordan den afgørende splittelse i spørgsmålet om selvstændighed vil præge forholdet mellem tamiler i Sri Lanka og tamiler i udlandet.
januar 17th, 2010 at 17:05
Hvis du har ret i analysen i din sidste kommentar, og jeg har selv haft på fornemmelsen og haft god grund til at tro at det er sådan tingene forholder sig, så kan vi tamilere, som du siger, godt være forberedte på mange problemer. Der er mange, og især nogle snævresynede unge i udlandet som mener at løsningen på den etniske konflikt kun kan findes ved at genoptage den væbnede kamp for en selvstændig stat. Højst sandsynligt har disse personer ikke taget sig tid til at undersøge hvad civilbefolkningen i de krigshærgede områder mener om en eventuel ny krig.
Et af de civiles absolut største bekymring indtil nu har været selve krigen for løsrivelsen. Men som udlænding i et fremmed land, kan jeg sagtens forstå de mange tamilere i Vesten som længes efter et selvstændigt land de kan vende tilbage til, den dag de afgører med sig selv at livet i et fremmed land ikke giver de bedste betingelser for at godt og tilfredsstillende liv som de muligvis kunne have opnået i deres eget hjemland. Og måske er det ren og skær indblindning, men jeg er selv én af dem som mener at livet i mit hjemland på flere måder ville have været bedre, og jeg tænker som mange andre tamilere på at flytte hjem igen, hvis det en dag skulle blive muligt.
Samtidig er de vel også et faktum at flertallet at tamilere i Vesten og andre dele af verdenen ikke har tænkt sig at flytte tilbage til deres hjemland, om så de fik løsrevet deres del af øen. Jeg er ikke overbevist om hvad disse mennesker vil opnå ved at udsætte de civile for endnu mere krig.
januar 18th, 2010 at 00:52
du skrev: Det var i denne sammenhæng naturligvis endnu værre at TNA støttede De Tamilske Tigres væbnede kamp, som kostede tusindvis af singalesiske soldater og civile livet.
min kommentar: Bagataliserer du også de tamilske liv der er gået i tab?
januar 18th, 2010 at 02:06
Mikkel Kaagaard skrev bl.a
Det bliver meget interessant at følge hvordan den afgørende splittelse i spørgsmålet om selvstændighed vil præge forholdet mellem tamiler i Sri Lanka og tamiler i udlandet. Det bliver meget interessant at følge hvordan den afgørende splittelse i spørgsmålet om selvstændighed vil præge forholdet mellem tamiler i Sri Lanka og tamiler i udlandet.
Kevin Ehamparam skriver:
Tamilerne er et meget splittet folkefærd og de har været uenige om mange ting, men tamilerne har altid været enige om en ting. Tamiler er et undertrykt folkefærd på Sri Lanka siden kolonimagtens forfald.
Hver eneste tamil der er født og opvokset på Sri Lanka har oplevet denne undertrykkelse enten psykisk eller somatisk(fysisk). Det har jeg oplevet, da jeg boede på Sri Lanka. Derfor er vi tamilere bevidst om at vi blev og vil blive undertrykt på Sri Lanka. Det er denne bevidsthed, denne fornemmelse og denne følelse af undertrykkelsen, der drev tamilerne til at kæmpe imod undertrykkelsen. Jeg vil understrege at denne kamp udviklede til en folkeligt bevæbnedekamp blandt tamilere fra hele Sri Lanka. Denne kamp desværre blev monopoliseret senere og denne monopolisering af kampen er også muligvis en årsag til at vi står i et politisk ingenmandsland i dag.
Jeg vil understrege at bevæbnede kamp er ikke et fy ord. Det er en ret effektiv metode til at få vores undertrykkere til at lytte, men de som bruger denne metode skal være virkelig hurtig i aftrækkeren(ikke kun geværets).
Tamilere i udlandet vil gå med til det TNA har foreslået. Tamilerne i udlandet vil stå bag TNA og vil støtte TNA til at få tamilernes rettigheder. Vaddukkoddai resolution blev født før LTTE kom til magten. Dermed vil jeg understrege at tanken om et selvstændigtstat har ikke noget med terrorisme at gøre. Selvstændigtstat til tamilerne er ikke et fy ord.
Tamilerne ønsker selvforvaltning og det er den bedste forsikring vi kan få. Tamilerne vil gerne leve i fred. Det handler ikke om os at få et selvstændigtland en føderation eller en provins bare for at dække vores stolthedsbehov.
Det handler om at vi lever i fred uden at være bange for det andet folk med et andet sprog, en anden religion og en anden kultur med en kæmpe store bevæbnede styrker, militær, politi og statsapparat. Det handler om at vi få lov til at leve i fred uden at blive undertrykt af det andet folk som har mange mafia bande med militærstyrke eller magtfulde politikere bag. Det handler om at vi kan leve i fred i vores forfædres jord uden at stærke lande som Kina og Indien røve vores forfædres jord med det andet folks regerings velsignelse for at bygge deres fabrikker. Vores frihed handler om at et andet folk gør os til mindretal i vores egen by med deres regeringstøttede invandring. Det handler om at vi få lov til at leve i fred uden at det andet folk som har fået lov til at vandre ind i vores forfædrenes jord, hvorfra vi tamilere blev fordrevet under krigen. Tamilere i udlandet er ikke nationalistiske. De er frustreret af deres forhåbninger blev knust, da krigen afsluttede i maj 2009. Vi skal nok komme over det her. Vi er ikke et splittede folkeslag, hvad det angår undertrykkelsen. Undertrykkelsen skal forene os og der vil komme klogere og smartere ledere for at guide tamilere frem i verden.
januar 18th, 2010 at 10:39
Hej Kevin
Nej, jeg bagatelliserer ikke de tamilske liv som er gået tabt. Det citat du har udvalgt fra min blog var blot en del af min forklaring på hvorfor det hidtil ikke har været politisk muligt for ledere af UNP og SLFP at indgå i et tæt samarbejde med TNA. Derfor valgte de to partiers ledelse at samarbejde med singalesiske nationalister fra partier som JHU, JNP og JVP. Det var ikke en overordnet karakteristik af borgerkrigen.
Prøv at læse teksten igen. Så tror jeg, du kan se, at jeg har ret.
De tamilske tab har været større end de singalesiske. Især når man tænker på størrelsen af de to befolkningsgrupper. Det er også en af grundene til, at jeg kraftigt har frarådet, at danske tamiler støtter tanken om en ny borgerkrig.
januar 18th, 2010 at 11:45
Hej igen Kevin
Du har sikkert ret i at alle tamiler mener at tamilerne er blevet undertrykt på Sri Lanka. Det mener jeg også, at de er blevet.
Der havde allerede været tamilske terroraktioner udført af blandt andre LTTE inden Vaddukoddai-resolutionen blev skrevet. Men jeg giver dig ret i at resolutionen ikke er et terrormanifest (mit udtryk). Vaddukoddai-resolutionen er et langt anklageskrift mod den singalesiskdominerede srilankanske stat. Jeg mener at flere af anklagepunkterne er berettigede. Derfor har jeg også brugt en stor del af min bog og hvad jeg ellers har lavet på at forklare baggrunden for den tamilske selvstændighedskamp.
Men det får mig ikke til at mene, at en selvstændig tamilsk stat er løsningen på disse problemer.
Når kravet om selvstændighed, ifølge dig, handler om at tamilerne vil leve i fred uden at være underlagt en anden religion, et andet sprog og om at “leve i fred uden at blive undertrykt af det andet folk som har mange mafia bande med militærstyrke eller magtfulde politikere bag” så mangler du lige som alle andre tamilske nationalister at komme med en forklaring på hvordan en tamilsk stat skal kunne løse problemerne for de 50 % af Sri Lankas tamiler som bor i det centrale og sydvestlige Sri Lanka. Det overrasker mig meget hvor let tamiler i Jaffna og udlandet har ved at glemme disse tamiler.
Jeg mangler også en forklaring på hvad der skal ske med det store muslimske mindretal i det nordøstlige Sri Lanka som ikke ønsker at leve i en tamilsk nationalstat. Skal de bekæmpes med samme midler som tamilerne er blevet? Hvordan vil man fra tamilske nationalisters side reagere hvis muslimerne ønsker at løsrive Amparai-distriktet? Skal muslimerne fordrives med magt igen som de blev fra Jaffna i 1990? Det tror jeg ikke at du mener, men hvis man argumenterer til fordel for realiseringen af drømmen om en tamilsk stat må man også forholde sig til konsekvenserne heraf.
Tamilske nationalister (og her tænker jeg ikke på dig Kevin) har belejligt trukket nogle streger på et kort og siger, at dette er den tamilske stat som man vil “genskabe”. Men der har aldrig været en tamilsk stat med disse grænser, og der har kun i en relativt kort periode været en tamilsk stat med grænser der blot ligner disse grænser.
Jeg er overbevist om at Josef har fat i en vigtig pointe. Når mange tamiler i Vesten drømmer om en selvstændig tamilsk stat handler det lige så meget om en identitetsmæssig rodløshed de oplever som indvandrere/efterkommere som det handler om noget der foregår på Sri Lanka. Det er efter min mening en vigtig årsag til at mange tamiler i Vesten ønsker stædigt at fastholde en urealistisk og destruktiv drøm om Tamil Eelam. En anden grund er, at de fleste eksiltamiler kommer fra Jaffnaområdet hvor en tamilsk stat giver langt bedre mening end hvis man bor i andre dele af landet.
januar 18th, 2010 at 16:15
Kære Mikkel
Jeg vil gerne understrege at jeg er hverken nationalist eller tiger tilhænger tværtimod. Jeg har intet fædreland eller moderland patriotisme. Jeg er mere end en globalist og en humanist. Jeg bliver følelsemæssigt påvirket, når de ansvarlige politikere på Sri Lanka løber fra deres ansvar i at løse det etniske problem. Til vesten siger disse politikere at de er vogtere af demokrati, men muligvis siger de bagved jerntæppen skrot op med demokrati. Disse demagoguernes handlinger illustrerer at de er yderliggående nationalister og klanledere.
Et mål kan opnås ved at anvende forskellige strategi. Det smarteste er at overveje omkostninger og mulighederne til at realisere målet. Et problem mellem to parter kan kun blive løst når der er en vilje og ærlighed fra begge sider til at løse problemet. Et problem kan ikke blive løst, når der opstår en øjnsynlig ”jeg vinder du taber situation”.
Tigrene havde god effekt med deres bevæbnede og det gav dem anerkendelse nationalt og internationalt. Tigrene har forspilt deres muligheder, men det væreste er at de har ladt tamilerne i stikken efter at tusindvis af srilankanere(fleste tamilere) blev dræbt. Det er unødvendigt, når man kigger på det bakspejlet.
Nu er tamilerne kommet i deres fjendens vold. Forhandlingen var ikke den eneste måde til at løse problemer på. Der har været forhandlinger før den bevæbnede kamp begyndte for alvor og det behøver jeg ikke uddybbe for dig. I dag taler nogle af de srilankanske politikere at der fandtes formålløse terrorisme og ikke et minoritetproblem.
De lader til at de nægter at inderømme offentligt at årsagen til den bevæbnede kamp var undertrykkelsen af mindretallet, der påbegyndte da fleretal politikere forsøgte at komme til magten ved at udnytte og styrke fleretal befolknings nationalisme.
Jeg er enig med dig i at LTTE’s bevæbnede strategi har været katastrofalt for tamilere, MEN Jeg fordømmer ikke deres bevæbnede kamp indtil de sluttede fred med UNP. Det var den bevæbnede kamp der gav dem en tyngde og en status til at de kunne forhandle som en ligværdig partner.
Når jeg siger bevæbnede kamp betyder de bevæbnede kamphandlinger mellem hæren og LTTE. Jeg tager afstand fra selvmord angreb, interne fordrivelse og angreb på uskyldige civiler.
Ejendommelig nok stoppede vold og massakre på uskyldige tamilere i den (demografisk) grænselandsbyerne, efter at uskyldige singalesere i grænselandsbyer også blev udsat for vold og massakre. Efter at tand for tand og øje for øje filosofi blev udført stoppede massevolden brat, men så fortsatte politiske likvideringer og det gik mest udover tamilerne.
Jeg vil understrege at de fleste på Sri Lanka har ikke Skandinavisk mentalitet. Derfor en løsning der kan opnå ad politiske veje vil tage ca 4 gange så langtid end i Scotland og Quebeck.
Tamilere i højlandet og den hurtige voksende muslimske befolkning. Ja demografien var anderledes før kaffe og teplantagerne kom og før handlerne arabere begyndte at komme. En konføderation vil være den bedste løsning. Alle srilankanere må få lov til at bosætte sig hvor som helst og staten skal blande sig ind i disse bosættelser. Alle borgere skal have lige rettigheder uden køn, race, religiøse diskriminering og adgang til job og uddannelser skal ske efter kvalifikationer.
Mikkel Kaagaard skrev bl.a
Det bliver meget interessant at følge hvordan den afgørende splittelse i spørgsmålet om selvstændighed vil præge forholdet mellem tamiler i Sri Lanka og tamiler i udlandet. Det bliver meget interessant at følge hvordan den afgørende splittelse i spørgsmålet om selvstændighed vil præge forholdet mellem tamiler i Sri Lanka og tamiler i udlandet.
Kevin Ehamparam skriver:
Tamilerne er et meget splittet folkefærd og de har været uenige om mange ting, men tamilerne har altid været enige om en ting. Tamiler er et undertrykt folkefærd på Sri Lanka siden kolonimagtens forfald.
Hver eneste tamil der er født og opvokset på Sri Lanka har oplevet denne undertrykkelse enten psykisk eller somatisk(fysisk). Det har jeg oplevet, da jeg boede på Sri Lanka. Derfor er vi tamilere bevidst om at vi blev og vil blive undertrykt på Sri Lanka. Det er denne bevidsthed, denne fornemmelse og denne følelse af undertrykkelsen, der drev tamilerne til at kæmpe imod undertrykkelsen. Jeg vil understrege at denne kamp udviklede til en folkeligt bevæbnedekamp blandt tamilere fra hele Sri Lanka. Denne kamp desværre blev monopoliseret senere og denne monopolisering af kampen er også muligvis en årsag til at vi står i et politisk ingenmandsland i dag.
Jeg vil understrege at bevæbnede kamp er ikke et fy ord. Det er en ret effektiv metode til at få vores undertrykkere til at lytte, men de som bruger denne metode skal være virkelig hurtig i aftrækkeren(ikke kun geværets).
Tamilere i udlandet vil gå med til det TNA har foreslået. Tamilerne i udlandet vil stå bag TNA og vil støtte TNA til at få tamilernes rettigheder. Vaddukkoddai resolution blev født før LTTE kom til magten. Dermed vil jeg understrege at tanken om et selvstændigtstat har ikke noget med terrorisme at gøre. Selvstændigtstat til tamilerne er ikke et fy ord.
Tamilerne ønsker selvforvaltning og det er den bedste forsikring vi kan få. Tamilerne vil gerne leve i fred. Det handler ikke om os at få et selvstændigtland en føderation eller en provins bare for at dække vores stolthedsbehov.
Det handler om at vi lever i fred uden at være bange for det andet folk med et andet sprog, en anden religion og en anden kultur med en kæmpe store bevæbnede styrker, militær, politi og statsapparat. Det handler om at vi få lov til at leve i fred uden at blive undertrykt af det andet folk som har mange mafia bande med militærstyrke eller magtfulde politikere bag. Det handler om at vi kan leve i fred i vores forfædres jord uden at stærke lande som Kina og Indien røve vores forfædres jord med det andet folks regerings velsignelse for at bygge deres fabrikker. Vores frihed handler om at et andet folk gør os til mindretal i vores egen by med deres regeringstøttede invandring. Det handler om at vi få lov til at leve i fred uden at det andet folk som har fået lov til at vandre ind i vores forfædrenes jord, hvorfra vi tamilere blev fordrevet under krigen. Tamilere i udlandet er ikke nationalistiske. De er frustreret af deres forhåbninger blev knust, da krigen afsluttede i maj 2009. Vi skal nok komme over det her. Vi er ikke et splittede folkeslag, hvad det angår undertrykkelsen. Undertrykkelsen skal forene os og der vil komme klogere og smartere ledere for at guide tamilere frem i verden.
Venlig hilsen
Kevin